Mercedes - salat med rødbede, tomat og æg
Forberedelse 15 min I alt 30 min
Det her er en af de salater vi har spist i Danmark i mange år uden at tænke over det. Vi plejer bare at kalde den for en “æggemad med tomater”. I stedet for rugbrød er der så rødbeder, men det er jo heller ikke ukendt for danske ganer. Rist evt. lidt rugbrødstern i smør og kom dem på og alle vil føle sig helt hjemme..
Mercedes - Æggemad med tomater i salat form © kvalimad.dk
Ingredienser
bladselleri i julienne
rødbeder i julienne
tomater i skiver
- æg, hårdkogt, i skiver
vinaigrette
Fremgangsmåde
Skær rødbederne i julienne og bladsellerien ligeså. Skær tomaterne i skiver. Hårdkog æggene i 9-10 minutter, afkøl i koldt vand, pil dem og skær dem i skiver.
Anret rødbeder, bladselleri, tomater og æg på tallerkener — enten lagvist eller blandet efter smag. Hæld vinaigretten over og server straks. Vil du have lidt knas, kan du riste rugbrødstern i smør og drysse dem over.
Noter
Julienne: skåret i stykker på størrelse med tændstikker
Vinaigrette: dressing lavet på 1 del eddike / 3 dele olie. Du kan bruge citron i stedet for eddike. Salt og peber. Brug rigeligt med salt, der skal jo være til alt i salaten.
Kartofler: brug de mest voksagtige du kan finde. Som regel de små sorter der bruges til brunede kartofler eller asparges kartofler.
De 4 ingredienser © kvalimad.dk
Ingredienserne snittet og tilberedt © kvalimad.dk
4 Mercedes’er parkeret på bordet © kvalimad.dk
Se Også
Andalouse (Andalusisk) - salat med ris, tomat og peberfrugt
Archiduc (storhertugens) - salat med rødbede, kartofler og bladsalat
Augustin (berømt teolog) - salat med bønner, ærter, æg og tomat
Bagration (general fra Napoleon tiden) - salat med pasta, tomat, æg, kylling og artiskok
Canaille - salat med ris, tomater, asparges og banan