Vinaigrette - olie, eddike dressing
Vinaigrette, eller “olie eddike dressing” som den bliver kaldt, er en meget simpel dressing. Det er en af de opskrifter man skal kunne. Den kan bruges til: tomatsalat, bladsalat, kartoffelsalat, pastasalat, bønnesalat og hvilken salat du ellers kan finde på. Uanset hvad så passer den til. Ok. Måske ikke lige til frugtsalat. Den kan varieres i det uendelige med krydderier, krydderurter og andet.
Simpel vinaigrette © kvalimad.dk
Ingredienser
- ½ dl syre (citronsaft, eddike eller balsamico)
- 1½ dl olie (typisk olivenolie)
- 1 tsk sennep
- 1 tsk salt
- 1 tsk groft hakket peber (kan undværes)
- krydderurter, efter lyst
- andre smagsgivere, efter lyst
Fremgangsmåde
Pisk sennep ud i syren.
Pisk olien i indtil det er cremet.
Noter
Opskriften er overordnet 1 del syre til 3-4 dele olie, og en smule sennep til at samle det hele med.
Overholder du det, kan du gøre det som du har lyst til. Du kan tilsætte:
Ekstra ingredienser
- 1 spsk Honning
- Revet eller knust hvidløg
- Hakkede kapers
- 10 g krydderurter (1 bdt) persille, dild, koriander, purløg, estragon, kørvel, oregano, timian, basilikum eller hvad du nu har af friske eller frosne krydderurter. Du kan stort set blande dem som du har lyst til, og hvad der passer til. I en snæver vendning kan du bruge tørrede krydderurter, men så skal dressingen trække lidt længere.
- Finthakket løg, forårsløg, skalotteløg, oliven eller udkernet tomat.
Se Også
juni 28, 2025
Hollandaise sauce
Hollandaise på stegt laks med asparges og tomater. © kvalimad.dk
Opskrift med video - En af de mest klassiske saucer. …
læs mere
oktober 2, 2022
Sauce Remoulade - En kold bearnaise af Escoffier
Sauce Remoulade © kvalimad.dk
Sauce remoulade har ikke meget at gøre med den remoulade vi kender fra butikkerne i …
læs mere
oktober 10, 2014
Hjemmelavet håndrørt mayonnaise og redning af skilt majonæse
Håndrøring af majonæse © kvalimad.dk
Opskrift med video - Det er nemmest at lave mayonnaise i en blender. En håndrørt …
læs mere
december 3, 2014
Hjemmelavet fermenteret klassisk surkål
Hjemmelavet surkål - rå. © kvalimad.dk
opskrift med video - Surkål deler vandene. Nogen elsker det og andre hader det. …
læs mere
januar 21, 2017
Grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat er en god opskrift hvis man ikke lige har noget at lave sovs til kartoflerne med, eller hvis det …
læs mere
august 14, 2015
Hjemmelavet mayonnaise / majonæse i blender
Mayonaise © kvalimad.dk
Opskrift med video - Ja jeg ved snart ikke hvordan jeg skal stave det mere. Men jeg kan da …
læs mere