Pommes Anna
Forberedelse 1 t 10 min I alt 2 t 20 min
En snitte Pommes Anna. © kvalimad.dk
En ret der er opkaldt efter en “populær kvinde” ved Napoleons hof. Kokken Adolfe Duglere skabte retten til skuespillerinden Anna Deslion. Ok, rygterne går også på at hendes egentlige job var lidt mere farverigt. Det er kartofler der er snittet i meget tynde skiver og lagt i lag i en form, med smør og krydderier. Bagt til den er gylden. Minder lidt om flødestuvede kartofler, men virker ikke så fed.
Normalt laver man Pomme Anna i en stål- eller støbejernspande inde i ovnen. Det er også fint hvis man kun er 4-5 stykker til spisning. Er man flere end det, er en springform mere egnet. Ellers kan man altid bruge et par tusinde på en speciel Pomme Anna pande i kobber.
Ingredienser
- 1 1/2 kg kartofler
- 125 g smør
- 1-2 tsk salt
- peber
- 1 spsk timian, kan undværes.
Fremgangsmåde
Til og med bagningen kan retten laves dagen før den skal bruges.
Smelt smørret.
Skræl kartoflerne og skær dem i så tynde skiver som muligt. Brug gerne foodprocesser eller mandolinjern.
Kom bagepapir i bunden af en springform.
Pensel med smeltet smør.
Dæk med et lag kartofler.
Pensel med smeltet smør.
Drys med lidt salt, peber og timian.
Fortsæt lag for lag indtil springformen er fyldt. Kartoflerne skrumper en del under stegningen.
Dæk springformen med sølvpapir.
Sæt springformen i ovnen i en times tid ved 200 grader. Inden i en
dyb bradepande er bedst, da der løber smør ud. Mærk med strikkepind
eller urtekniv om de er møre.
Køl kartoflerne af og gem dem til næste dag. Helst med noget tungt på, der presser dem sammen.
Inden servering tages “kartoffelkagen” ud af springformen og brunes i en 225 grader varm ovn i 15 minutter.
Kom den over på serveringsfadet.
Halvanden kilo kartofler i en springform. © kvalimad.dk
En kartoffel i fine skiver. © kvalimad.dk
Smør bunden af springformen. © kvalimad.dk
Snittede kartofler med smør, salt og peber. © kvalimad.dk
Snittede kartofler i springformen i en dyb bradepande. © kvalimad.dk
Efter ca. en time i ovnen. © kvalimad.dk
Køl kartoflerne under vægt, så det bliver en fast kage. © kvalimad.dk
Et stykke Pommes Anna © kvalimad.dk
Se Også
Grøn kartoffelsalat
Hurtig kogning af kikærter i trykkoger. Uden iblødsætning.