Alt om vanille- ægge-creme
Vanille creme © kvalimad.dk
Opskrift med video - Æg er for mig en af de allermest fascinerende råvarer der findes. De bruges både i det salte og det søde køkken, og har været en del af kosten altid. De er sunde, de smager godt og de er billige. Specielt til cremede ting er æg uvurderlige. Så da det er et emne der ligger mit hjerte nær, syntes jeg lige at jeg er nødt til at skrive en oversigt over æg i bløde blandinger.
Når man bruger æg til at lave noget cremet med, så er der to hovedkategorier. Cremerne og emulsionerne. De har egentlig ikke noget med hinanden at gøre, men det er i begge tilfælde æg der bruges til at lave det cremet. Den fysiske proces der sker er dog meget forskellig. Denne artikel handler om Cremerne.
Cremerne
Vi kender allesammen at man kan stege eller koge et æg, og så bliver det stift. Det er den proces man udnytter når man laver almindelig creme. Forskellen er bare at man blander væske i ægget. Væsken kan være mælk, fløde, smør eller andet.
Afhængigt af om man rører i blandingen imens man varmer den op, så får man en stiv eller en blød creme.
Alle slags cremer kan stort set laves ud fra en enkelt grundopskrift som er meget praktisk at lære udenad. Du skal ikke bruge alle ingredienserne i alle cremer, men det kan frit bruges eller ej, afhængigt af hvad du skal lave:
Ingredienser
- 1 æg
- 1 dl mælk eller fløde
- 2 tsk maizena
Fremgangsmåde
Pisk ægget grundigt med sukker efter smag i en lille gryde. Rør maizena i og tilsæt mælken eller fløden lidt ad gangen mens du rører, så der ikke dannes klumper.
Varm blandingen op ved svag til middel varme under konstant omrøring. Cremen vil begynde at tykne efter et par minutter — bliv ved med at røre helt til bunden af gryden. Tag gryden af varmen, når cremen har den ønskede konsistens.
Vil du have en blødere creme, rører du hele tiden under opvarmning. Vil du have en fastere, stiver cremen af i ovnen i vandbad uden omrøring. Smag til med vanilje, citronskal eller andet efter hvad cremen skal bruges til.
Se Også
Banan-nødde-daddel kage
Hjemmelavet hvid klar grundsirup
Hjemmelavet marcipan