Mælk

Mælk er en kompleks suspension, som pattedyr har udviklet som komplet næring til hurtig vækst. For kokken er det en emulsion af fedt i vand, stabiliseret af fosfolipidmembraner, med to grundlæggende forskellige proteinfamilier, der styrer det meste af mælkens adfærd under varme og syre.

Sammensætning

Komælk er ca. 87–90% vand, og resten fordeler sig på fedt (3,6–5,2%), protein (3,0–3,9%), laktose (4,8–4,9%) og mineraler (0,7–0,8%). Disse forhold varierer en del efter race — jerseykvæg giver den fedeste mælk (5,2% fedt), mens de højtydende holsteinere er magrere (3,6%). Fåremælk er markant rigere end komælk (7,5% fedt, 6,0% protein), og bøffelmælk endnu federe (6,9% fedt) — det er grunden til, at mozzarella di bufala og pecorino har så anderledes en karakter end de tilsvarende oste lavet på komælk.

Ost

Ost er mælk gjort mere koncentreret, mere holdbar og mere smagsfuld gennem kontrolleret koagulering af kaseinproteiner, fraløb af valle og — i lagrede oste — langvarig enzymatisk nedbrydning af proteiner og fedtstoffer. Det er et af de ældste fermenterede fødevarer med arkæologiske fund tilbage til ca. 2300 f.Kr., og et af de mest mangfoldige: Frankrig alene producerer flere hundrede distinkte varieteter, hver et produkt af lokale mælk, klima, mikroorganismer og tradition.