Fyldt mørbrad
Fyldt mørbrad © kvalimad.dk
Fyldt mørbrad med bacon, løg og salvie er en smagfuld hverdagsret der ser fin ud på tallerkenen. Mørbraderne flækkes, fyldes og fastgøres med kødpinde, derefter braiseres de kort i bouillon. En simpel sky koges af gryden.
Ingredienser
Giver 4 portioner
- 2 mellemstore svinemørbrader
- 1 dl hakket løg
- 2 skiver maskinskåret bacon
- 1-2 salvieblade el. 1/4 tsk tørret salvie
- 20-30 g smør el. margarine
- 2 dl bouillon
- evt. 1/4 dl fløde
Tilbehør
- kartofler
- blomkål
Fremgangsmåde
Fyld
Rist baconen på en tør pande til den er gylden og sprød. Læg den på fedtsugende papir. Rist løgene i baconfedtet til de er gyldne — tilsæt lidt smør om nødvendigt. Tag løgene af og drys salt og peber over. Hak salvien. Knus baconen og bland med løg og salvie.
Mørbrad
Istandgør mørbraderne — fjern bimørbrad, vener og hinder. Skær en ridse halvt igennem på langs og bank kødet lidt ud. Drys salt og peber indvendigt. Fordel fyldet over den ene mørbrad, ikke helt ud til kanten. Læg den anden mørbrad over og fastgør med kødpinde.
Braisering
Brun kødet i smørret i en tykbundet gryde på begge sider. Tilsæt bouillon, dæmp varmen og læg låg på. Vend kødet 2-3 gange. Steg 15-25 minutter. Tag kødet op og fjern kødpinde. Hæld evt. fløde i gryden og indkog skyen lidt.
Server
Skær kødet i 1 cm tykke skiver og hæld skyen over.
Noter
- Fyld ikke for meget — kødet skal lukke til ordentligt, ellers løber fyldet ud under stegning
- Lad altid kødet hvile 5-10 minutter inden udskæring
- Alternativt fyld: ristede tomatbåde; hakkede champignoner og peberfrugt; brunet æble og løg med karry; frikadellefars med basilikum og hvidløg
- De to mørbrader kan bindes med snor med 3-4 cm mellemrum for en mere kompakt rulle