CHOI og 123 - asiatiske tricks
123 choi © kvalimad.dk
Opskrift med video - Jeg laver en del asiatisk mad. Det er nemt, det er sundt og det smager godt. Det er perfekt hverdagsmad. Der er mange elementer der går igen i asiatisk mad. Den kinesiske treenighed er chili, hvidløg og ingefær. Det er i næsten alle asiatiske retter. Vietnameserne bruger meget en anden treenighed. Soyasauce, fiskesauce og sesamolie. Hvis man forblander de to treenigheder så bliver det meget let at lave asiatisk.
Ingredienser CHOI
- 1 chili (Du bestemmer selv hvor stærk)
- ½ hvidløg (5-6 fed)
- 1-2 dl olie
- ½ ingefær
Fremgangsmåde
OK. Der findes ikke noget der hedder CHOI. Ikke så vidt jeg ved da. Det er et huskeord for ingredienserne. Det er bare en hurtig krydderblanding der gør asiatisk mad meget nemmere. Asiatisk barbque sauce kunne man også kalde det.
Riv, hak, blend, eller hvordan du nu kan komme til det, alle delene.
Bland det med olien.
Når du skal stege noget så hæld det på panden. Kan sagtens bruges sammen med almindelig olie for en blidere smag.
Ingredienser 123
- 1 del sesam olie
- 2 dele vietnamesisk fiske sauce
- 3 dele soya sauce
Fremgangsmåde
Navnet 123 er også hjemmelavet. Det har jeg givet det både fordi det er en grundlæggende blanding, og fordi det beskriver blandingsforholdet. Clever eh?
Bland det hele sammen og ryst det.
Brug det til at komme på dine stegte grøntsager eller wokmad når det er ved at være færdigt.
Opbevaring: Opbevares i køleskabet i op til en uge.