Confit de canard - andeconfit
Confit de canard - andeconfit © kvalimad.dk
Opskrift med video - Confit er en form for fedtsyltning. En gammel måde at konservere kød på i måneds- eller årevis. Som så mange af de andre gamle konserveringsmetoder, så har det vist sig også bare at være utroligt lækkert. Det er også en meget sikker opskrift. Den er relativt svær at gøre forkert, og man kan lave den lang tid i forvejen. Så det er perfekt gæstemad. I Frankrig kan man sågar købe det som dåsemad … åh de franskmænd.
Ingredienser
- 4 andelår
- 1 liter andefedt (eller smagsløs olie som vindruekerne, oliven, raps osv.)
- salt
- peber
- timian
Fremgangsmåde
Sprænging
Gnid lårene godt ind i krydderier.
Pak dem tæt sammen i en beholder.
Lad dem sprænge 12-24 timer.
Braissering
Skyl lårene af i koldt vand.
Læg dem i en gryde og dæk dem med fedtstoffet.
Lad dem “koge” 3 kvarter - 1 time.
Når kødet føles mørt og blødt, men inden de falder fra hinanden, er de færdige.
Opbevaring
Dæk de braisserede stykker med fedtet, så det ikke kommer ilt til.
Stil dem i køleskabet indtil de skal bruges. De kan snildt holde sig en uge.
Endelig servering / tilberedning
Tag dem op af fedtet.
Steg dem i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter.
Noter
Traditionelt bruger man confit til henkogning. Så skal lår og fedt fyldes i henkogningsglas og en tur i ovnen eller trykkoger, så alle bakterier bliver slået ihjel.
Gør man det kan en confit holde sig i måneds og årevis.
Jeg syntes det er lidt meget at gøre ud af det, og det er sjældent jeg lige slagter så mange ænder at jeg ikke kan spise dem på én gang.
Sikkert fordi jeg bor i byen og ikke har ænder.