1
af: Max M Rasmussen
@
delt

Vietnamesiske sommerruller

Alle danskere kender forårsrullen. Den friturestegte pandekage fyldt med fars og kål. Den er god. Men overraskende nok er den vietnamesiske forårsrulle mindst lige så god. Den er endda forårsrullens diametrale modsætning. Rispapir i stedet for pandekage. Rå i stedet for friturestegt. Rå grøntsager og let kødfyld i stedet for stegt fars.

Det er den perfekte forret eller en dejlig "let" frokost. Det er også en god måde at snyde ungerne til at spise nogen grøntsager. Rullerne kan varieres med lige det fyld man har lyst til, så de passer i enhver smag. Endnu en af mine asiatiske yndlingsretter.

Ingredienser

12 stk

Nudler og rispapir

  • 12 stk. rispapir, ca. 22 cm
  • 100 g risnudler. De tyndeste du kan finde. (Rice Vermicelli)

Grøntsager til strimler

  • 100 g agurk
  • 20 g (1 stk) forsårsløg
  • 50 g sukkerærter
  • 100 g (1 stk) gulerod
  • 100 g (1-2 stk) peberfrugt
  • 20 g frisk koriander (eller anden krydderurt.)
  • 100 g iceberg salat

"Kødfyld"

  • 2 avocadoer
  • 12 store tigerrejer, kogte
  • 6 skiver røget laks

Dyppesauce

  • ½ dl fiskesauce
  • ½ dl sukker
  • ½ dl lime eller citronsaft
  • 1½ dl vand
  • finthakket chili efter smag

Fremgangsmåde

Nudlerne

Kom nudlerne i 1 liter vand med 1 spsk salt i.

Kog et par minutter.

Hæld det varme vand fra og dæk dem med rigeligt kold vand.

Tag den op af gryden og lad vandet dryppe fra.

Grøntsagerne

Grøntsagerne skal alle sammen have samme længde for at få en pæn rulle. Længden skal helst være ca. det halve af rullens diameter. Så med 22 cm rispapir skal de være omkring 10 cm lange. Jeg plejere at skære fx agurken ret præcist, og så bruge et stykke af den til at måle hvor jeg skal skære de andre grøntsager.

Grøntsagerne skal skæres i så tynde strimler som overhovedet muligt.

Iceberg salatbladene skal skæres i 10 cm bredde lige som resten af grøntsagerne, og være ca.

"Kødfyldet"

Skær avocadoen i tynde skiver, så den ikke går så nemt i stykker når du lægger den i rullen.

Skær den røgede laks i 10 cm x 10 cm kvadrater. Svarer normalt til en ½ skive røget laks.

Skær rejerne over midtpå på den lange led, så du får to ens halvdele.

Samling

Fyld en flad tallerken med så meget vand som muligt.

Dyp rispapirpandekagerne i vandet. De skal være helt gennemblødt.

Læg dem over på en tallerken uden vand. Den behøver ikke være tør, den skal blot ikke være fyldt med vand.

Når den har ligget der et par minutter og er blevet blød så læg den over på et skærebrædt.

Fyld og rul den som vist i videoen, og på billedet herunder:

  • et stykke iceberg salat i bunden.
  • en lille portion nudler
  • strimlede grøntsager
  • 1 skive laks
  • 2 halve stykker tigerrejer

Bland alle ingredienserne til dyppesovsen.

Noter

Hvis du koger tigerrejerne selv, så bar kog dem indtil de skifter farve. Endelig ikke mere end et par minutter.

Jeg plejer at bruge 1 tallerken med vand og 2 "ventetallerkener" til rispapiret. Jeg dypper rispapiret og ligger det på en ventetallerken.

Når et stykke rispapir er blevet blødt nok ligger jeg det over på et skærebrædt, og inden jeg fylder det så dypper jeg et nyt stykke rispapir og lægger det på den tomme "ventetallerken". På den måde er der altid et stykke blødt rispapir klar til at blive foldet.

Rispapiret kan godt blive for blødt hvis det ligger for længe, så indtil du har lært teknikken og prøvet det nogle gange kan du droppe skærebrædtet og rulle dem direkte på din "ventetallerken". 

Det kan være en god idé at starte med dyppesovsen, så sukkeret når at opløse sig. Alternativt kan du bruge sirup i stedet for sukker. Så er det ikke noget problem.

Alternativt fyld

Du kan bruge de grøntsager du har lyst til i rullen, pare de ikke er for våde og kan skæres i lange tynde strimler. fx:

  • bønnespirer
  • radisser
  • grønne asparges
  • mynteblade
  • citronmelisse
  • basilikum

Den røgede laks er ikke klassisk vietnamesisk, men jeg synes det er dejligt nemt og giver en god kraftig smag. Alle former for fisk eller skaldyr er fint.

Du kan lave den vegetarisk og droppe kødfyldet. Kom fx stegt østershat i trimler i.

jeg har ofte set den klassiske vietnamesiske med kogt svinekød i tynde skiver. Er du doven, eller "praktiske anlagt", kan du evt. købe skiveskåret kogt skinke.

Kogt eller stegt kylling er selvfølgelig også godt. Eller and.

Det er også meget almindelige at komme lidt østerssovs i rullen.

Sommerruller med dyppesovs - Max M Rasmussen
Ingredienserne til forårsrullerne - Max M Rasmussen
Vietnamesisk dyppesovs - Max M Rasmussen
Ingredienserne til vietnamesisk dyppesovs - Max M Rasmussen
Den fine indvendige struktur - Max M Rasmussen
Sådan lidt et overblik - Max M Rasmussen
Fyldt færdig og klar til rulning. - Max M Rasmussen