140
af: Max M Rasmussen
@
delt

Fransk (french) toast

Fransk toast / french toast - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Et kraftigt snack attack er noget af det værste. Man har intet i huset og man har bare sådan lyst, nej man *trænger* til noget lækkert. Så er fransk toast og arme riddere lige løsningen. De bruger kun ingredienser som de fleste har liggende og det tager 5 minutter at lave dem.

Fransk toast

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 4 skiver lyst brød
  • sirup og smør til at hælde over.

Fremgangsmåde

Bland æg og mælk  med en gaffel i et fad med plads til mindst 2 skiver brød.

Kom brødskiverne i og lad dem opsuge så meget æggemasse som muligt. Måske en 5 minutters tid.

Steg i smør på en mellemvarm pande.

Server med sirup på. Måske endda også et lille stykke smør. Og kanel...

Noter

Du kan komme kanelsukker, flormelis, marmelade, flydende karamel, chokoladesauce, sirup, sukker, frugt, eller hvad du ellers har af flydende sødt, på.

Fransk toast behøver heller ikke blive spist med sødt tilbehør.

Bruger du fisk eller friske grøntsager er det også godt som tilbehør. Ja nærmest sundt. Eksempler er røget ørred, laks eller makrel. Tomatsalsa. Guacomole. Avocado i skiver osv. osv.

Det er også godt som morgenmad i stedet for amerikanske pandekager.

Se også opskriften på Arme riddere.

Fransk toast - Max M Rasmussen
0
af: Anonymous

arme riddere

Sjov at opleve dem igen. Jeg har jo lært at lave arme riddere af min mor i starten af 70erne. Som du laver toasten og drysset med kanelsukker og så stegt i smør på banden. Mine børn fik det den anden dag og de har plaget lige siden om mere. Tak for en god hjemmeside. Stig