1
af: Max M Rasmussen
@
delt

Sprødstegt kyllingelår - i asiatisk stil

Sprødstegt kylling er noget af det bedste kød man kan spise. Jeg laver det tit. Særligt når det er en travl uge, og jeg forbereder mad til flere dage til asiatiske retter. Så tager det kun 10 minutter at forberede kødet på selve dagen.

Når man bestiller en asiatisk ret med sprød kylling, er det som regel brystet man får. Men i virkeligheden er låret endnu bedre at sprødstege. Man bruger næsten samme teknik til lår og bryst, men der er alligevel lidt forskel, så det kommer i to forskellige opskrifter.

Ingredienser

  • 1 kyllingelår per person

Fremgangmåde

Udben kyllingen som vist i denne opskrift.

Lad den simre i 45 minutter.

Tag stykkerne op og lad dem dryppe godt af.

Kom dem udækkede i køleskabet, helst natten over, indtil skindet er tørt.

Du kan enten salte kødet inden det kommer i køleskabet eller lige inden du steger det.

Kom mindst ½ cm fedtstof på panden og varm panden godt op inden du steger. Kødet skal næsten frituresteges.

Steg ved relativ høj  temperatur på skindsiden først. Vend kødet om når skindet er brunt og sprødt. Steg på kødsiden indtil den også er brun og sprød.

Vær forsigtig når du håndterer kødet, det kan god have en tendens til at falde fra hinanden da det er meget mørt.

Noter

Princippet i at lave sprødstegt kyllingelår er at det skal koges først, hvorefter skindet skal være så tørt som overhovedet muligt inden du steger det. Derefter skal det steges i rigeligt fedt ved ret høj temperatur.

Da kødet allerede er kogt er det færdigt så snart det er brunt og sprødt. Så det er både hurtigt og nemt.

Du kan koge lårene op til 2-3 dage inden de endeligt steges og serveres.

Sprød kylling med ris og karry sauce. - Max M Rasmussen
Sprød kylling, sådan lidt tæt på. - Max M Rasmussen