Smørcreme - syndigt fyld til kager og lagkager
Smørecreme … lige så sundt som det ser ud … © kvalimad.dk
Opskrift med video - Smørcreme kan være et fremragende fyld hvis den laves rigtigt. Den kan også smøres uden på kager og holde et lag marcipan. I mellem to havregrynskager så har vi en konditor klassiker. Imellem chokolade bunde og vi har en lækker lækker lagkage. Problemet er bare at den opskrift der typisk er på nettet giver en sølle smørcreme. Så her er en ordentlig opskrift :-D
Ingredienser
stor portion lille portion
-
1 dl vand
-
200 gram sukker
-
1 æggeblomme
-
250 gram smør
-
1 spsk vanillesukker (kan undværes)
-
½ dl vand
-
100 gram sukker
-
1 æggeblomme
-
125 gram smør
-
1 tsk vanillesukker (kan undværes)
Fremgangsmåde
Tag smørret ud i god tid og lad det stå ved stuetemperatur så det bliver blødt.
Kom sukker og vand i en gryde.
Kog indtil sukkeret er smeltet. Tag det af varmen og lad det køle af til koldere end “lillefingervarmt”. Gerne stuetemperatur.
Pisk smørret og æggeblommen sammen i en skål.
Hæld langsomt sirupen i, imens du pisker kraftigt. Pisk indtil du har en blød og ensartet creme.
Noter
“Stor portion” er til store kager som chokolade lagkager, klassens time kage osv.
“Lille portion” er til havregrynskager, franske vafler, honningekager osv.
Mht. vanillesukker så kan du også bruge kornene fra en stang vanille i stedet for. Jeg bruger min hjemmelavede vanillesukker i videoen.
Den typiske opskrift man ser er 100 gram flormelis der piskes sammen med 100 gram smør. Problemet med den er at flormelisen ikke kan piskes til den bliver opløst. Så der er knasende sukkerrester i cremen. Ikke godt.
Hvis du bruger håndmixer eller piskerris er det nemmest at piske æg og smør sammen hvis du bruger blødt smør. Bruger du en stor mixer er det lidt ligemeget hvor blødt smørret er. Bare pisk indtil det hænger sammen.
I videoen pisker jeg sammen med hånden, og der bliver det bare til en gul tung smørcreme. Pisker du med maskine kan du får den næsten helt hvid og luftig.
Hvis du kommer siruppen i når det er for varmt, eller kommer du den i for hurtig, kan du risikere at ende med en meget tynd creme af smeltet smør. Du skal bare blive ved med at piske indtil den bliver tyk igen. Kom den eventuelt på køl et kort stykke tid og så pisk videre. Efterhånden som cremen køler af bliver den mere tyk.
Syntes du at det smager for meget af smør så kan du blande smørcremen med lige så meget kagecreme. Det er en lettere udgave som ikke er helt så sød og fed.
Cupcakes med smørcreme © kvalimad.dk