Hjemmelavet Yoghurt med fløde og skummetmælkspulver

Hjemmelavet yoghurt med sirup © kvalimad.dk

Det er nemt at lave sin egen yoghurt, og den kan blive helt anderledes end de yoghurter men kan købe færdigt. Så hvis man kan lide yoghurt er det sjovt at prøve. Folk der er laktose intolerante kan også bedre tåle hjemmelavet yoghurt. Jo længere yoghurten står og “gærer” jo mere af laktosen bliver nedbrudt.

Ingredienser

  • 1 liter sødmælk
  • 2 1/2 dl fløde (Kan fravælges, men det svarer ca. til 7-10% youghurt med den i, og det smager jo godt.)
  • 2 1/2 dl yoghurt naturel. (skal være af en type med levende bakterier. Hvilket de fleste danske er. Du kan også bruge A38 for en anden smag.)
  • 100 gram skummetmælkspulver (Kan undværes, men er nemt at bruge hvis du vil have tyk “græsk” yoghurt.)

Er god som basis for yoghurt is.

Anden måde at tykne/jævne på

hvis du ikke kommer hverken fløde eller skummetmælkspulver i, kan yoghurten godt virke noget tynd i det. Så kan du jævne den med:

  • 3 blade husblas som røres i lige når mælken har kogt. Eller du kan bruge en tilsvarende mængde pektin

Fremgangsmåde

Varm mælken og fløden op til 82-85 grader. Det dræber alle bakterier og ændrer strukturen på proteinerne i mælken. Hvilket giver yoghurten en bedre struktur.

Tilsæt skummetmælkspulveret imens du rører godt rundt.

Tag det af varmen og køl det under låg ned til under 42 grader.

Tilsæt “den levende” yoghurt

Hæld det i portionsglas eller lignende.

Sørg for at filtrere yoghurten så meget som muligt. Jeg kører det først igennem min fineste si, og derefter igennem et specielt fint nylonfilter jeg også bruger til fonds og den slags. Når du varmer mælken op kommer der skum og som regel sætter der sig også lidt fast i bunden af gryden. Alt sammen noget der giver korn og gryn i den færdige yoghurt. Det betyder ikke noget for smagen, men meget for konsistensen. Klumperne kan ikke røres eller blendes væk.

Lad det stå og gære ved 38-42 grader.

Jeg foretrækker yoghurt der har gæret imellem 6 og 12 timer. Så er den dejlig mild. Den lever jo også videre i køleskabet, og står langsomt og bliver lidt mere sur.

Tommelfingerreglen for gæringen er at jo højere temperatur og jo længere tid, jo mere sur bliver yoghurten.

Efter ca. 24-30 timer skulle det meste af laktosen være væk.

Udstyr

Jeg har en yoghurtmaskine hvor jeg hælder den lunkne blanding i små glas og så lader dem gære hvert for sig. Det er dejligt nemt med portionsanrettede youghurter.  Jeg har købt den på: www.hjemmeproduktion.dk De har i øvrigt også forskellige yoghurt kulturer man kan købe.

Du behøver ikke bruge så mange penge. Et elektrisk varmetæppe er langt den nemmeste måde. Bare læg det under din skål med mælken, og lad den indbyggede thermostat styre det. Ellers kan du komme det ind i ovnen med ovnlyset tændt. Så er der som regel også den rigtige tempertur. Check det evt. med et termometer. Er der for varmt kan du låde lågen stå på klem. Er der for koldt kan du sætte en kraftigere ovnpære i.

Konsistens

Du kan vælge at piske yoghurten inden du stiller den i køleskabet. Så bliver den blødere i konsistensen. Ligesom købe-yoghurter. Lader du den stå urørt får den en sjov levret konsistens der skiller. jeg kan godt lide begge dele. Sikkert fordi jeg har fået det på den levrede måde under en rejse til Ukraine, hvor det var deres tradition.

Bakterierne i yoghurten har i øvrigt også stor indflydelse på konsistensen. Men bruger du en købeyoghurt som starter er der ikke så meget at gøre.

Når du rører rundt i yoghurten bremser du samtidig hastigheden for syrningen så den kun langsomt bliver mere sur.