Kikærter er billige, sunde og kan bruges til et utal af retter. Desværre skal de sættes i bløde mange timer før man kan koge dem. Hvem af os husker det? Så ender det som regel med kikærter på dåse, eller med at lave noget andet. Heldigvis kan man tilberede dem på under en time med en trykkoger.
En af de hurtigste og nemmeste retter jeg kender, der også smager godt. Jeg bruger den ind imellem til madpakke fordi der er meget mad på lidt plads. Hvilket jo er praktisk når man skal bære på maden. Salaten er dog lige så god som tilbehør til aftensmaden. Specielt hvis du styrketræner og skal have så meget protein som muligt.
I denne kvalilog laver jeg mig en madpakke af 3 bønne salat til at tage med på Superbooth i Berlin. Superbooth er verdens største syntesizer festival. Man kommer til festivalen via en bådtur ned af Spree.
De almindelige store kinesisk inspirerede forårsruller vi typisk spiser i Danmark er såmænd fine nok, men de kan overhovedet ikke måle sig med den vietnamesiske. Den er lille, saftig og sprød på samme tid. Fyldet smager som en blanding af frikadelle og fiskefrikadelle og dyppesovsen er fyldt med syre, sødme og umami. Den er også glutenfri, for dem der ikke bryder sig om glutener.
Alle danskere kender forårsrullen. Den friturestegte pandekage fyldt med fars og kål. Den er god. Men overraskende nok er den vietnamesiske forårsrulle mindst lige så god. Den er endda forårsrullens diametrale modsætning. Rispapir i stedet for pandekage. Rå i stedet for friturestegt. Rå grøntsager og let kødfyld i stedet for stegt fars.
Det er den perfekte forret eller en dejlig "let" frokost. Det er også en god måde at snyde ungerne til at spise nogen grøntsager. Rullerne kan varieres med lige det fyld man har lyst til, så de passer i enhver smag. Endnu en af mine asiatiske yndlingsretter.
Normalt bliver hvid kartoffelsalat lavet med mayonnaise, men jeg foretrækker en hvid sauce lavet med yoghurt og fløde. Nemt at lave og passer både til hverdag og fest, rødt kød eller grillpølser. Tit har man også alle ingredienserne i køleskabet, så det er hurtigere end at bestille en pizza.
Grøn kartoffelsalat er en god opskrift hvis man ikke lige har noget at lave sovs til kartoflerne med, eller hvis det skal gå lidt hurtigt. Man kan lave det i lige så store portioner som man har gryder til, og kartoflerne kan koges dagen før og stilles på køl, så det er forrygende til fester. Opskriften kan også varieres i det uendelige alt efter hvilken krydderurter man kan lide.
Vinaigrette, eller "olie eddike dressing" som den bliver kaldt, er en meget simpel dressing. Det er en af de opskrifter man skal kunne. Den kan bruges til: tomatsalat, bladsalat, kartoffelsalat, pastasalat, bønnesalat og hvilken salat du ellers kan finde på. Uanset hvad så passer den til. Ok. Måske ikke lige til frugtsalat. Den kan varieres i det uendelige med krydderier, krydderurter og andet.
Nok en af de mest simple salater på kokken Escoffiers menu. Skal jeg være helt ærlig så har jeg ikke lavet den før denne opskrift. Jeg syntes den så kedelig og for simpel ud. Men jeg blev faktisk positivt overrasket. Den kræver dog en god Vinaigrette før den spiller!