242
af: Max M Rasmussen
@
delt

Wokret med kylling - wok opskrift

Wokret med kylling - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Jeg har en artikel om wokstegning på sitet. Den har ikke nogen medfølgende opskrift. Denne opskrift er et eksempel på en simpel wokstegt ret der benytter principperne i artiklen. Men tag ikke fejl af det. Den smager fantastisk :-)

Ingredienser

2 personer

  • 200 gram kylling (1 kyllingebryst)
  • 1-2 tsk maizena
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • ½ squash
  • lidt fenikkel (kan undværes)
  • 25 gram spinat
  • 75 gram sukkerærter
  • 2 spsk 123
  • 2 spsk choi

Fremgangsmåde

Skær kyllingebrystet ud i stykker som også skal være på størrelse med sukkerærter. Mariner det med 1 spsk 123 og 1 tsk maizena. Lad det stå og trække imens du skærer grøntsagerne.

Skræl og rens alle grøntsagerne. Skær grøntsagerne ud så de har samme størrelse og tykkelse som sukkerærterne.

Hak fenniklen fint.

Varm wok'en op til den ryger. Kineserne kalder det at mærke wok'ens ånde.

Tilsæt choi

Lad krydderierne blive gyldne. Højst 20-30 sekunder. De må ikke lugte brændt eller besk.

Steg kyllingen. Brun den godt, men tag den af i god tid. Afkog stegeresterne i wok'en med lidt 123. Fordel det over kødet.

Tag kødet af og stil det til side.

Tilsæt lidt mere choi til at stege græntsagerne i. Du kan også nøjes med lidt olie. Hæld fenniklen i også.

Steg gulerødderne indtil de begynder at tage farve.

Steg løgene indtil de begynder at tage farve.

Steg squash og sukkerærter indtil de begynder at tage farve. Steg dem hellere for lidt end for meget.

Tilsæt kødet igen.

Hæld lidt vand i så det er nemmere at dampe spinaten. Også for at lave lidt sauce.

Tilsæt spinaten og steg den med i 1-2 minutter.

Serveres rygende varm.

Noter

Wokretter er bedst hvis man ikke laver for meget af gangen. Ellers er det svært at holde wokpanden varm nok. Du kan sagtens lave til flere personer, men der er bedst hvis du laver de i flere to personers portioner.

Hvis du har lyst til mere eller mindre af en bestemt grøntsag, så bare slå dig løs.

Simpel wokret med kylling - Ingredienser klar til stegning. - Max M Rasmussen
0
af: Anonymous

Om hjemmesiden

Hej Max! Hjemmesiden så meget lovende ud og jo mere jeg kiggede rundt i de forskellige sider desto mere syntes jeg, at det her...! dét kan jeg godt lide... indtil jeg kom til denne her wokret med kylling hvor du i videoen har et t-shirt på med ESTISK flag! YEEI! Super mange tak fra en Ester som også er 100% madnerd!

Hehe

Jeg har en kone der rejser meget.
0
af: Anonymous

Hehe

Hils din kone fra mig! Jeg rejser ogsaa temmelig meget, men koeber derimod kun mad&krydderier med hjem :D
0
af: Anonymous

intro og aftro

Jeg er fuldstændig vild med dine intro og aftroer, det er virkelig et godt og personligt touch !
0
af: Anonymous

Brændt choi

Jeg har også en del problemer med at choi brænder på. Lige så snart det rammer wokken bliver det brændt og sort. Gør jeg noget forkert? (Har blendet ingefær, hvidløg og olie)
0
af: Anonymous

Brændt choi

Der er for meget varme til at begynde med. Tag wokken af et kort stykke tid før du smider choi i. - max
0
af: Anonymous

Fremragende 123 og CHOI

Jeg elsker dine opskrifter på 123 og choi, og de er nu faste ingredienser i mit køkken. Flere opskrifter m/videoinstruks vil blive modtaget med begejstring 👍🏻
0
af: Anonymous

Choi

Super lækker opskrift. I mit første forsøg brændte min CHOI dog en smule på meget hurtigt. Måske fik jeg bare ikke kyllingen på hurtigt nok. Jeg bruger en wok med flad bund, og det virkede ret nødvendigt at vippe den lidt rundt hele tiden, for at det ikke brændte på. Har du nogle tips til stegningen? Det smagte ellers super godt.
0
af: Anonymous

Ser godt ud!

Fedt hjemmeside! Den her ret ser bare super lækker ud, kan næsten ikke vente med at få prøvet den af! Har dog et spørgsmål til 123'en: Har du et alternativ til den vietnamesiske fiske sauce? Ansjoser er bare slet ikke mig og har desuden ingen idé om hvor jeg skulle anskaffe den henne af. På forhånd tak

Ser godt ud!

Du smager ikke fiskesaucen som en selvstændig del. Kun som en form for smagsforstærker. Prøv det. Ellers har jeg ingen erstatning.
0
af: Anonymous

Ser godt ud!

Hmm okay, jeg giver det én chance så.. :) Har du nogen idé om hvor man kan anskaffe sig Vietnamesisk Fiske sauce henne af? Så ikke umiddelbart ud til at være noget de havde i det lokale supermarked.

Ser godt ud!

De har det i næsten alle supermarkeder. Den asiatiske afdeling i små flasker. De kan godt gå an selvom de gode mærker i de asiatiske butikker er bedre.
0
af: Anonymous

Sesame chicken udfordring!

Nu har jeg i et par måneder nydt din hjemmeside og dine opskrifter, men da jeg så denne opskrift fik jeg en ide. Jeg boede i New York på et tidspunkt og nåede at blive afhængig af Amerikanernes versioner af "kinesisk" mad. Siden du har sådan en bred kendskab til og lidenskab for mad fra alle kroge af verden, ville jeg høre om du havde forsøgt dig med en "Sesam kylling" opskrift (i hvilket tilfælde, du meget gerne måtte dele ;D). Hvis ikke op-/udfordrer jeg dig til at forsøge samt dokumentere dit forsøg/resultat. Retten er absolut et eksperiment værd. Jeg selv, forsøger stadig at ramme den helt rigtigt. Derudover tak for en masse tips og ideer til rigtigt velsmagende retter.

Sesame chicken udfordring!

jeg kender ikke retten og har en lang kø af idéer allerede, og for lidt tid, så jeg ville ikke holde vejret ;-)
0
af: Anonymous

Nudler til

Det ser virkelig lækkert ud! Jeg tror jeg vil prøve retten i aften. Men jeg tænkte på om man måske kunne tilføje nogle nudler til? Og i så fald, hvornår skulle man så begynde at koge dem? (hvor langtid tager det at lave retten?) :-) Tak for dine fantastiske opskrifter Mvh Lis
0
af: Anonymous

"Hurtig måde til wok ret"

Hej Jeg tænkte på om der er en måde at lave en wok ret uden den store wok gryde. Jeg tænker selv at bruge en ris koger, med ris, frossen grontsager og choi/123 i. Og nogle kyllingestrimer på noget solvpapir med choi i ovnen! Det er fra en doven studerende der ikke vil vaske for meget op, men skal blot "tænde komfuret og riskogeren" og så er der mad.. Hvis nogen kan give råd og feedback så i velkommen!

"Hurtig måde til wok ret"

Bare lav det i en almindelig pande.
0
af: Anonymous

Nudler til

Du har sikkert allerede fundet ud af det, men jeg har lige lavet retten i dag for første gang og det smagte fantastisk! Smagen af ingefær og hvidløg er til stede med et hint af chili uden at overdøve. Og er blevet introduceret til min lokale asiatiske forhandler, hvilket jeg ikke fatter først sker nu! Nuvel, af skade bliver man klog... Jeg lavede retten med nudler til og kogte dem bare lidt i forvejen. De bliver jo alligevel varmet op til sidst når man tilsætter dem retten. Er det også blasfemi at bruge ananas i en sådan ret? :D

Nudler til

Nudler er ligesom pasta. De skal bare koges ved siden af i letsaltet vand. Der er heller ingen problemer i at bruge pasta i stedet for. Det tager bare lidt længere om at koge færdig. Har du kold pasta fra dagen før kan du bare stege det med. Jeg er ikke meget for ananas i varm mad. Når man bruger ananas i det asiatiske køkken er det som regel også i en sursød sauce. Der er dog ingen lov imod det :-S
0
af: Anonymous

Wow

Hold nu fast, hvor smager det godt! Har lige fuldt din opskrift, og det er den bedste wokret jeg nogensinde har lavet! Tak for inspirationen!
0
af: Anonymous

Kinesisk...

Først og fremmest vil jeg sige, at der er en helt fantastisk side du har lavet.... Vidste ikke lige hvor jeg skulle skrive det hennne.. Men har du en opskrift på det man bruger, når man laver indbagt kylling og sådan noget???

Kinesisk...

"Vidste ikke lige hvor jeg skulle skrive det hennne.. " det er du velkommen til at skrive lige præcist hvor du har lyst ;-) Nu siger du lige "indbagt kylling". Hvad mener du ... sådan nærmere?
0
af: Anonymous

Kinesisk...

Når man er kinesisk restuarant, så kan man få kyllingestykker indbagt i noget dej, ligesom løgringe frA Mc D.... Og det er dejen jeg gerne vil ha' opskriften på...
0
af: Anonymous

Kinesisk...

ahh ... så er jeg med. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på. Du kan bare bruge en beignet dej som den her: http://www.kvalimad.dk/opskrifter/friturestegte-loegringe-og-andre-groentsager Den er i bund og grund der samme som asiaterne bruger til at lave friturestegt alting i. Rejer, grøntsager, fisk løgringe osv. Det hele bliver bedre af lidt dej og varm friture ;-)
0
af: Anonymous

Kinesisk...

rigtig mange tak