Treenigheder
Mirepoix
Den helt klassiske treenighed. Grøntsagerne skæres i tern (brunoise), hvor størrelsen er bestemt af hvad der ellers er i retten. Hvis der bruges store stykker kød, så er ternene som regel større.
Bruges som "bund" for utroligt mange franske retter. Gryderetter, fond, sauce osv. Gør næsten alle retter bedre.
- 1 del blegselleri
- 1 del løg
- 1 del gulerod
Steges som regel i smør eller svinefedt. Kan også bare koges hvis det er til supper.
I Danmark er det ofte tradition at bruge knoldselleri i stedet for blegselleri. Specielt til supper.
Soffritto
Det er blot det italienske navn for de samme grøntsager og brug som i det franske køkken.
Steges dog som regel i olivenolie.
Den "hellige" treenighed
Bruges i Cajun køkken. Som i høj grad er en kombination af det franske og afrikanske køkken.
- 1 del blegselleri
- 1 del løg
- 1 del peberfrugt
Det er bare en mirepoix, hvor guleroden er skiftet ud med peberfrugter. Men den bruges på samme måde.
Sofrito
Ja den staves næsten som den italienske. Men er ikke det samme. En spansk treenighed af:
- hvidløg
- løg
- tomater
Asiatisk treenighed #1
Bruges som grundkrydderi til den asiatiske smag.
- hvidløg
- chili
- ingefær
Asiatisk treenighed #2
Bruges som grundkrydderi til den asiatiske smag.
- 3 dele soyasauce
- 2 dele fiskesauce
- 1 del ristet sesamolie
Græsk treenighed
Bruges både som dressing og marinade til stegning af grøntsager og kød.
- olivenolie
- citronsaft
- oregano
Der findes garanteret flere rundt om i verden. Men det her er dem jeg regelmæssigt bruger når jeg laver mad.
Åh jo ... vi skal ikke glemme den danske:
Dansk treenighed
- sovs
- kartofler
- kød
:-D