emner:
mere ...
Rosastegt Marmoreret Oksefillet
Oksefillet er det samme stykke kød man skærer ud til Ribeye bøffer. Et mørt og fedtmarmoreret stykke kød, men en masse smag. Jeg langtidssteger det ved lav temperatur så det er dejligt rødt hele vejen igennem og man kan tygge det med øjenbrynene.
Ingredienser
- 3-4 kg marmoreret oksefillet. (Ribeye stykket)
- salt
- peber, friskkværnet
- timian, helst frisk
Fremgangsmåde
Tag kødet ud af køleren i så god tid at det har stuetemperatur når det skal steges.
Brun kødet på en glohed pande, eller under ovnens grill. Brun i så kort tid som muligt. Kun indtil kødet er brunt på overfladen.
Gnid krydderierne godt ind i kødet.
Så det i ovnen ved 80 grader i 4 timer. Hvis kødets indre temperatur ikke stiger med ca. 10 grader i timen så skru op for ovnen. Prøv først til 100 grader. Gå ikke højere end 120 grader.
Når kødet er mellem 55 grader og 60 grader er det færdigt.
Se i øvrigt artiklen om langtidsstegning af kød for flere tips. Den forklarer hvorfor.
emner: