46
af: Max M Rasmussen
@
delt

Pina colada kage

Pina Colada? En skive på vej! - Max M Rasmussen
En opskrift jeg fandt på ved et uheld. Jeg forsøgte med en kokossandkage. Den blev lidt kedelig. Så jeg tænkte over hvordan den kunne peppes op. "Kokos, det passer til ananas". Som de pina coladas jeg fik i ferien. Så jeg lavede en ananas sirup og hældte over. Så blev den helt forrygende.

Ingredienser

Det våde

  • 100 gram olie uden smag
  • 4 æg
  • 200 gram sukker
  • 2 tsk vanillesukker (kan undværes)
  • 160 gram kokosmælk. (en lille dåse)

Det tørre

  • 200 gram mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 gram kokosmel

Sirup

  • 1 dl ananas juice
  • 1 dl sukker

Fremgangsmåde

Kagen

Bland de våde ingredienser sammen til ensartet masse.

Bland de tørre ingredienser sammen.

Bland de våde og de tørre ingredienser. Rør rundt så kort tid som muligt. Bare rør indtil alt melet er vådt.

Hæld dejen op i en springform.

Bages 30-40 minutter ved 200 grader.

Sirupen

Varm ananas juice og sukker op sammen indtil alt sukkeret er smeltet.

Hæld det over kagen når den er færdigbagt.

Lad køle af i mindst 20 minutter.

0
af: Anonymous

siruppen

skal den hældes over straks når kgen er færdig eller skal den køle af i 20 min?
0
af: Anonymous

Rom for pokker!!

Overvej om ikke der skal noget rom over den kage også... du kan evt. overveje at lave en ananaslikør på rom og hælde lidt af den over kagen ligesom du ville gøre med siruppen :-) Jeg vil straks overveje hvordan man laver sådan en ananaslikør ;-) De bedste hilsner Mads www.mads-madglad.blogspot.com

Rom for pokker!!

Ja, jeg overvejede rom. Men havde ikke lige noget.
0
af: Anonymous

Go' ide

Fed idé.. Jeg elsker kage-parafraser over drinks :-)
0
af: Anonymous

Go' ide

Hovsa.. Venlig hilsen Stine (chokoladesansen.blogspot.com)
0
af: Anonymous

Desværre er ikke god til regne

Hvor meget i dl er 100gr olie,

Desværre er ikke god til regne

Olie flyder oven på vand, så det vejer lidt mindre. Jeg kan ikke huske hvor meget. Men bare brug 1 dl, det er ikke kritisk.
0
af: Anonymous

Også en "Bounty-kage"

I stedet for siruppen, kan kagen overtrækkes med et tykt lag chokolade, så er det næsten som at spise Bounty.:-)
0
af: Anonymous

IGEN tak for en god opskrift

Den er smagfuld , ikke tør, og ikke mindst meget nem at lave.
0
af: Anonymous

Sådan

haha du er jo genial ;)