emner:
mere ...
Kartoffelblinis - små kartoffelpandekager
Opskrift med video - Kogte kartofler fra dagen før er fantastisk til mange forskellige retter. En af dem jeg laver relativt tit er kartoffelblinis. Små tykke pandekager der minder meget om de amerikanske morgenmadspandekager. De kan bruges både til det søde og det salte køkken. De er utroligt nemme at lave.
Ingredienser
- 4 små kartofler, eller 2 mellemstore/store (kogte og kolde)
- 4 æg
- 4 spsk creme fraiche (eller fløde)
Fremgangsmåde
Skære kartoflerne over på midten.
Riv dem på et fint rivejern.
Bland æggene i.
Bland cremefraichen i.
Steges i rigeligt fedtstof på en mellemvarm til varm pande indtil de er gyldne på begge sider.
Noter
Grundprincippet er at bruge 1 lille kartoffel, 1 æg og 1 spsk creme fraiche og så bare gange op til den mængde man skal bruge. Jeg har valgt 4 kartofler som udgangspunkt da det giver en god portion.
Det er bedre at bruge cremefraiche end fløde da syren giver bedre smag. Fløde er dog fint hvis man ikke lige har cremefraiche eller man synes at det er spild at købe 1 bøtte hvis man kun skal bruge 4 spsk af den.