162
af: Max M Rasmussen
@
delt

Kartoffel porre suppe

Kartoffel porre suppe. Kogt og blendet. - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Den er typisk om efteråret, men er god hele året rundt. Porrer og kartofler kan man altid købe. Den er sund, kræver ingen dyre ingredienser, er fyldt med smag, den mætter og den er nem at lave. Hvad er der ikke at elske ved den?

Ingredienser

  • 25 gram smør
  • 2 fed hvidløg
  • 1 skive bacon eller røget tørret skinke
  • 3 store porrer
  • 1½ liter vand
  • 500 gram kartofler
  • 1 spsk soya
  • 1-1½ spsk salt
  • peber
  • 1 dl fløde eller creme fraiche

Fremgangsmåde

Skær porrerne i ca. 1 cm store stykker. Hvis du flækker dem i to halvdele langs midten først, er de nemmest at rense for jord.

Skræl kartoflerne og skær dem i ½-1 cm store tern.

Smelt smørret sammen med hvidløg og bacon/skinke. Steg indtil hvidløgene er let brunede.

Tilsæt porrerne og steg dem indtil de er gennemsigtige og vandet er kogt fra. Brun dem svagt.

Tilsæt vandet og kartoflerne.

Lad suppen koge i ca. 25 minutter.

Server den som den er, eller blend den først.

Noter

Melede kartofler, som bagekartofler, koger nemmere ud.

Suppen får mere smag jo mere du bruner porrerne. Men den bliver også mørkere. Du risikerer også nemt at porrerne brænder på. Så prøv dig frem hvordan du foretrækker det.

Du kan også smage den til med saften af ½ citron eller 1 spsk eddike.

Kom eventuelt en skefuld drænet yoghurt, stegt bacon, stegte porrer, risteder croutoner eller andet på.

Du kan også blende nogle krydderurter med lidt citronskal og olivenolie og dryppe på.

Ingredienser til kartoffel porre suppe - Max M Rasmussen
En portion af den blendede suppe - Max M Rasmussen
1
af: Anonymous

Bamix

Jeg kan se, du bruger en bamix.. synes du, den er pengene værd, eller kan man ligeså godt bruge 3-400 kr. på en stavblender?

Bamix

Jeg har haft min Bamix lige så længe som alle mine andre håndblendere tilsammen. *Hvis* min Bamix går i stykker så køber jeg sådan en igen.
0
af: Anonymous

Bamix

Vil blot bakke op om Max' glæde for Bamix. Købte min første Bamix for et halvt års tid siden, og ærgrer mig over, at jeg ikke har gjort det noget før. Det er slet ikke at sammenligne med de andre stavblendere, jeg har slidt op gennem tiden. Det er noget helt, helt andet! Fantastisk værktøj.
0
af: Anonymous

Bamix

En Bamic er som en iPhone den holde til den er 2 år gammel ! Når man kontakter Bamix er svardt hvornår skilte du maskinen ad og smurte den ? Nå det har du ikke gjort nå men så er den ikke dækket af reklamationsretten. Har levet meget lykkelig med en Bamix men absolut ikke dårligere uden. Nok mest på grund af de gode opskrifter på denne side. Tak for dem en glad fritids kok uden en Bamix
[fjernet]
0
af: Anonymous

Tak for opskriften

Det smager rigtig godt. Hurtigt og nemt!
0
af: Anonymous

pisk den

Lad være med at blende suppen, men pisk den med et piskeris. Det giver en helt anden smag.
0
af: Anonymous

Kan man lave det dage i forvejen.

Hej, fed side som jeg har brugt mange gang med lækkert resultat. Vil høre om man kan lave suppen dagen før man skal bruge den, og så bare varme den op fra køleskabet? På forhånd tak ;-)
0
af: Anonymous

Røg/baconsmag i suppen

til af få den røgede smag kan man også tilsætte vand som man har kogt en hamburgerryg i måske dagen forinden :)
0
af: Anonymous

Blendede kartofler?

Jeg synes, at blendede kartofler får en lidt 'slimet' smag og undgår derfor altid at blende dem. Vælger nogle gange at koge dem for sig, mose dem og så først tilsætte dem, når de andre ingredienser er blendet.

Blendede kartofler?

Det er fordi der er for meget kartoffel så. Man skal endelig ikke lave en kartoffelsuppe for tyk.
0
af: Anonymous

Blendede kartofler?

Tak for forklaring :-)
0
af: Anonymous

timian

Jeg har engang fået det med timian i og det var rigtig godt, kan bare ikke finde en opskrift med timian, så hvor meget skal man bruge?
0
af: Anonymous

En lille tilfoejelse

Foerst og fremmest, rigtig god side med masser af inspiration til en som mig der bor i udlandet. Lavede din kartoffel-porre suppe for foerste gang i dag, dog tilfoejede jeg en guleroed og en lille daikon (kinaradise), begge i tern ligesom kartoflerne, det blev et rigtigt laekkert resultat. Tak.