Pebernødder
Ingredienser
- 250 gram smør
- 250 gram rørsukker
- 1½ dl piskefløde
- 1 tsk friskrevet ingefær (eller ½ tsk tørret)
- 500 gram mel
- 1 tsk kanel
- 1 tsk hvid stødt peber
- 1½ tsk kardemomme
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
Fremgangsmåde
Bland det våde dele samme.
Bland de tørre dele sammen.
Ælt de tørre og de våde dele sammen til en fast og ensartet masse.
Del i 8 lige store dele ved at skære over på midten, og så skære dem over på midten osv.
Rul hver del ud i en lang tynd rulle. Ca. 1 cm tyk. Skær dem ud i stykke på ½-1 cm. De skal være mindre end du regner med.
Kom stykkerne på bagepapir på en bradepande.
Giv dem et let tryk, så de alle sammen er lige tykke. Så bager de ens.
Bages ved 200 grader varmluft i 8-12 minutter. Indtil de begynder at få en gylden kant.
Noter
Det er en ret sej dej, som det er nemmest at ælte med en røremaskine.
Laver du halv portion kan du hælde det hele i en foodprocesser og blande det på den måde.
Det er en super måde at finde ud af hvor ensartet ens ovn den bager. Det kan man se med det samme på deres farve. Vend bradepanden under bageningen hvis det bliver nødvendigt. Eller bare flyt rundt på nødderne med en paletkniv.
Hvorfor giver det mening at putte natron i når der stort set ikke tilsættes syre (fx juice eller citronsaft)?