Hjemmelavet Yoghurt med fløde og skummetmælkspulver
Ingredienser
- 1 liter sødmælk
- 2 1/2 dl fløde (Kan fravælges, men det svarer ca. til 7-10% youghurt med den i, og det smager jo godt.)
- 2 1/2 dl yoghurt naturel. (skal være af en type med levende bakterier. Hvilket de fleste danske er. Du kan også bruge A38 for en anden smag.)
- 100 gram skummetmælkspulver (Kan undværes, men er nemt at bruge hvis du vil have tyk "græsk" yoghurt.)
Er god som basis for yoghurt is.
Anden måde at tykne/jævne på
hvis du ikke kommer hverken fløde eller skummetmælkspulver i, kan yoghurten godt virke noget tynd i det. Så kan du jævne den med:
- 3 blade husblas som røres i lige når mælken har kogt. Eller du kan bruge en tilsvarende mængde pektin
Fremgangsmåde
Varm mælken og fløden op til 82-85 grader. Det dræber alle bakterier og ændrer strukturen på proteinerne i mælken. Hvilket giver yoghurten en bedre struktur.
Tilsæt skummetmælkspulveret imens du rører godt rundt.
Tag det af varmen og køl det under låg ned til under 42 grader.
Tilsæt "den levende" yoghurt
Hæld det i portionsglas eller lignende.
Sørg for at filtrere yoghurten så meget som muligt. Jeg kører det først igennem min fineste si, og derefter igennem et specielt fint nylonfilter jeg også bruger til fonds og den slags. Når du varmer mælken op kommer der skum og som regel sætter der sig også lidt fast i bunden af gryden. Alt sammen noget der giver korn og gryn i den færdige yoghurt. Det betyder ikke noget for smagen, men meget for konsistensen. Klumperne kan ikke røres eller blendes væk.
Lad det stå og gære ved 38-42 grader.
Jeg foretrækker yoghurt der har gæret imellem 6 og 12 timer. Så er den dejlig mild. Den lever jo også videre i køleskabet, og står langsomt og bliver lidt mere sur.
Tommelfingerreglen for gæringen er at jo højere temperatur og jo længere tid, jo mere sur bliver yoghurten.
Efter ca. 24-30 timer skulle det meste af laktosen være væk.
Udstyr
Jeg har en yoghurtmaskine hvor jeg hælder den lunkne blanding i små glas og så lader dem gære hvert for sig. Det er dejligt nemt med portionsanrettede youghurter. Jeg har købt den på: www.hjemmeproduktion.dk De har i øvrigt også forskellige yoghurt kulturer man kan købe.
Du behøver ikke bruge så mange penge. Et elektrisk varmetæppe er langt den nemmeste måde. Bare læg det under din skål med mælken, og lad den indbyggede thermostat styre det. Ellers kan du komme det ind i ovnen med ovnlyset tændt. Så er der som regel også den rigtige tempertur. Check det evt. med et termometer. Er der for varmt kan du låde lågen stå på klem. Er der for koldt kan du sætte en kraftigere ovnpære i.
Konsistens
Du kan vælge at piske yoghurten inden du stiller den i køleskabet. Så bliver den blødere i konsistensen. Ligesom købe-yoghurter. Lader du den stå urørt får den en sjov levret konsistens der skiller. jeg kan godt lide begge dele. Sikkert fordi jeg har fået det på den levrede måde under en rejse til Ukraine, hvor det var deres tradition.
Bakterierne i yoghurten har i øvrigt også stor indflydelse på konsistensen. Men bruger du en købeyoghurt som starter er der ikke så meget at gøre.
Når du rører rundt i yoghurten bremser du samtidig hastigheden for syrningen så den kun langsomt bliver mere sur.
Flere bakterier og billigere yoghurt
Tak for en god opskrift. Jeg har brugt den som udgangspunkt, da jeg begyndte at lave yoghurt, og det virker rigtig fint! I stedet for at bruge A38 eller yoghurt som starter, så har jeg købt nogle gode probiotiske kapsler med 14 gavnlige bakterietyper i. Jeg har så brugt cirka 4 kapsler til en omgang yoghurt og på den måde opformeret bakterierne. På den måde får man en masse gode bakterier i stedet for kun en enkelt som ved A38. Jeg har brugt Biokult, men man kan få en masse andre mærker af probiotiske piller. Og så lige et tip: Jeg brugte ovnen til at begynde med, men det er vanskeligt at styre temperaturen nøjagtig ved så lav temperatur - og så er det heller ikke helt billigt at have ovnen kørende så længe. I stedet købte jeg en stor flamingokasse. Jeg sætter så to store syltetøjsglas med yoghurt ned, og sammen med dem nogle 1½ liters flasker fyldt med lunt vand på cirka 43-44 grader. Nu får det lov til at stå omkring 6-10 timer, og når jeg tager låget af kassen er det hele stadig lunt, og yoghurten er færdig. Det er næsten gratis at lave det sådan. Man sparer i hvert fald en del på elregningen. :)GODT FOR TÆNDERNE
Jeg bruger ProlacSan til at syrne mælken med. Fås hos tandlægen og skulle give færre huller i tænderne!
Omrøring
Det er faktuelt forkert, omrøring bremser syrningen, vi syrner normalt til pH 4,60, men hvis flere portioner når pH 4,6 samtidig, bryder vi koalet, hvor ved syrningen bremser - indtil vores pladekøler er ledig. Det stopper stopper ikke syrningen, men bremser den markant vh Henrik Dairy Application Technologist hos Danisco A/SOmrøring
Ok, tak. Det er godt at vide. Jeg ændrer min tekst. Jeg har oplevet at rører rundt og at min yoghurt bliver mere sur alligevel, men det er over længere tid, så det passer med hvad du siger og jeg bøjer mig fagkundskaben :-DHjemmelavet yoghurt
For det første vil jeg sige at jeg aldrig har prøvet at lave yoghurt på køkkenbordet før, men det skal ikke afvige mig fra komme med en kommentar. Jeg er mejerist og arbejder til dagligt med at rådgive omkring produktionsmetoder til industrien. Jeg vil mene at en grund opskrift at arbejde ud fra er følgende: 1 l mælk (skum, mini, let, sød eller federe) 1 1/2 dl yoghurt naturel 20 gram skummet mælkspulver (el. min 1,5% af total vægten) Det hele, undtagen yoghurt naturel, opvarmes til 95 °C i 5 minutter, det er med til at stabilisere proteinerne og derved undår man for meget valle udskildelse. Det hele køles ned over is til 43 °C hvor efter det podes med yoghurten og henstilles i ca. 6 timer. Derefter kan man tilsætte smag i form af frugttilsætning og derved gøre den lidt mere spændende. mvh Mejeristen.Hjemmelavet yoghurt
Men youghurt bliver "lang" Men smager fint Hvad kan der være sket ? Mvh ErlingSkummetmælkspulver
Jeg har fået mig en youghurt maskine men synes ikke jeg får den tykke konsistens som jeg drømmer om. jeg bruger 1l sød og 1/4 l fløde (begge øko) Græsk youghurt som starter. koger op og køler ned. Står op til 15 timer. Men hvis nu jeg vil prøve med Skummetmælkspulver, synes jeg det lyder af meget emd 100g (Og dyrt) når 250g koster 60kr Så bliver det en dyr youhurt. Er der nogle der har erfaring med brug af skummetmælkspulver og dblandings forhold af dette? Vh Johanneuden yougurt
dejlig opskrift, men jeg kan desvaerre ikke lave den fordi jeg bor i et land hvor man kun kan koebe yougurt med frugtsmag og sukker :( Er der en mulighed for at lave det hele fra bunden, altsaa uden yougurt ?uden yougurt
Du kan købe youghurt kultur på hjemmeproduktion . dk. Det burde virke.uden yougurt
Tak for en fantastisk side. Tænker, hvis man køber denne maskine, så bliver det vel ikke laktose frit? Den gøre jo ikke så længe. Kan man måske gøre processen om flere gange?letmælksyoghurt m/skummetmælkspulver
Min version af yoghurt UDEN ekstra fløde er: 1 liter homogeniseret letmælk 1-2 dl købeyoghurt naturel 40 g skummetmælkspulver (gør yoghurten mere proteinrig og fastere i strukturen) - Udrør pulveret i lidt vand (½ dl), så klumper det ikke. Hæld det i mælken. - Varm mælk op til 80 grader under omrøring. - Sæt gryde i kold vand i vasken, tjek med fx stegetermometer at temperaturen når ned under 42 grader. - Tilsæt købeyoghurt, bland godt. -si blandingen, hvis klumpet (brændt på el. dårligt udrørt pulver), men hvis du bare er omhyggelig, sker det ikke. - Hæld i portions- kop/glas/bægre. Sæt i ovn med pæren tændt. Sæt stegetermometer i et glas vand inde i ovnen, og tjek om det er nødvendigt at sætte ovndøren på klem med fx en korkprop, for at have en temperatur på ca 40 grader. Temperaturen må ikke overskride 42 grader. - er stivnet efter ca 8 timer. Kan stå længere hvis man ønsker den mere syrlig. - Sæt 1 dl af din egen yoghurt fra til næste produktion Det gode ved min opskrift er, at yoghurten bliver nærmest skærefast, let buddingagtig, og den skiller IKKE. Hvis du foretrækker den omrørt kan du gøre dette, men personligt syntes jeg den faste delikate struktur er hele begrundelsen for at lave yoghurt selv. Det er en nydelse at skære en kølig flage af med skeen og mærke hvordan den smelter på tungen. Og ja, selvfølgelig kan du tilsætte fløde, men ærlig talt, med mindre det er til dessert, er det så ikke lidt kvalmt? Brug evt. sødmælk hvis det endelig skal være. hilsen ES PS: opskriften inspireret og optimeret ud fra adskillige hjemmesider, bla. denne. Tak!letmælksyoghurt m/skummetmælkspulver
...skal måske lige tilføje, at min udgave af stegetermometer er af den elektroniske slags med en lang ledning fra spyd til måler (fås bl.a. i FØTEX til 150 kr), og hvor graderne kan aflæses nøjagtigt digitalt. /ESA38 og andre spm.
1) Når man bruger A38 istedet for youghurt naturel, ender man så med en smag som A38? 2) hvor køber jeg skummetmælkspulver? 3) Jeg så Hugh Wittingstal (staves - ham med river cottage) lave youghurt, hvor det stod på radiatioren natten over. Det lader ikke til at temepraturen skal være 38-42 grader som din maskine sikkert selv regulere. Jeg er allergiker og plejer i vinterhalvåret at have omkring 20-23grader i hytten - mon det er nok? når det står på radiatoren med et viskestykke om?A38 og andre spm.
1. der finde findes grundlæggende to typer mælkesyrekulturer. Termophile og mesophile. De termofile vil have omkring kropstemperatur. ca. 40 grader. De mesophile foretrækker stuetemperatur. Omkring 20 grader. Jeg er faktisk ikke klar over om A38 er termo eller mesophil. Men bruger du A38 som starter så ender du også med A38. Kærnemælk, ymer og tykmælk er til stuetemperatur. Så dem kan du bruge og så bare lave det i stuen uden opvarming. Det smager ikke helt som yoghurt, men er også godt. 2. Større supermarkeder. Babyafdelingen. 3. Laver du yoghurten ved højere temperaturer bliver den noget mere sur. Vil du lave ved lavere temperaturer, så brug en anden starter end yoghurt.kærnemælk, ymer og tykmælk
- når man ikke varmer mælken op, kan den så også være homogeniseret eller skal den være uhomogeniseret? - er det samme mål som med youghurten. altså 0.5 dl ymer til 1l mælk ? (denne skal vel være uhomogeniseret) - skal der skummetmælkspulver i denne blanding ?kærnemælk, ymer og tykmælk
Det betyder ikke noget for resultatet om mælken er homogeniseret eller ej. Det du ender med bliver blot af samme slags. Dvs. du ender måske med fedtrester der skal røres ud.Du får en mere glat Ymer, tykmælk, hvis den er homogeniseret.
Som udgangspunkt så skal alle syrnede produkter være homogeniseret, da dette giver et mere blankt slutprodukt. Ymer bliver lavet af skummetmælk, når den er syrnet ned til ca 4,8 (20 Grader syrner man ved, vil man have en mere syrlig smag 22 grader, og mere mild smag 19 grader), skærer man den i grove tern og lader vallen trække ud. Derefter dræner man den til den konsistens som man vil have