Foie gras terrine - lavet sous vide
Ingredienser
- 1 foie gras de canard (andelever) på ca. ½ kg
krydderier
- 8 gram salt (1 tsk)
- 8 gram sukker (1 tsk)
- 1 gram peber (meget)
- 2 spsk cognac eller armagnac (Du kan også være utraditionel og bruge Cointreau eller Grand Marnier. Appelsinsmagen passer godt til and.)
Fremgangsmåde
"Butterfly udskær" leveren ved at dele den på midten og så fjern de seje blodkar der er i leveren.
Find den tykkeste del først og følg den til de tynde imens du skærer forsigtigt omkring dem.
Fjern på den måde alle blodkarrene. De er seje og usexede.
Krydder leveren indvendigt.
Luk den og krydr den på ydersiden.
Vakumer den.
Lad den hvile i køleskabet et døgns tid.
Tænd dit vandbad på 64 grader.
Tilbered fois gras'en i 28 minutter ved 64 grader.
Lad den køle af i vakumposen. Bliver kun bedre af en 2-3 dage i køleskabet.
Serveres som regel kold, men kan såmænd spises lige fra posen imens den er varm :-D
Noter
Jeg ved godt at Foie gras er kontroversielt ud fra et dyrevelfærds synspunkt, men jeg er ikke interesseret i at diskutere det under opskriften. Det er for forstyrrende for dem der er interesseret i opskriften. De vil blive slettet.