Klatkager
Ingredienser
- ½ portion risengrød (ellers er det jo ikke en rest)
- 2 æg
- 1 dl mel
- 1 spsk vanillesukker (kan undlades)
kanelsukker som tilbehør
- 1 tsk kanel til 2 spsk sukker
Fremgangsmåde
Rør det hele sammen i en skål. Æggene først.
Steg i smør ved middel varme.
Hver klat er 1 spsk. Pres den flad på panden hvis den er blevet lidt tyk.
Vend dem kun én gang. De er skrøbelige og kan ikke lide at blive håndteret.
Noter
Desværre kan man ikke bare stege risengrød. Så falder det fra hinanden. Ægget og melet er kun med i opskiften for at få det til at hænge sammen under stegningen.
Du kan bruge kornene fra vanillestang i stedet for vanillesukker. Men jeg syntes ikke det giver mening at bruge for 15 kroner vanille på at redde for 5 kroner rester. Stegningen skjuler alligevel det meste af vanillesmagen.
Kan også serveres med sirup.
Bor du i udlandet kan du købe diverse ingredienser på www.danmarkmedposten.dk
Hilsen Benny