1
af: Max M Rasmussen
@
delt

Vietnamesisk peanut og kokos sauce

Min yndlingsauce fra det asiatiske køkken har jeg også afluret fra min lokale vietnamesiske restaurant. Som regel får jeg den til sprødstegt kylling eller and. Det er endnu en ret der er meget velegnet til en travl uge. Den tager 5 minutter at lave og smager helt forrygende. Den er naturligvis bedst med friske grøntsager der er kogt et par minutter så de er "al dente", men den er næsten lige så god med frosne grøntsager.

Ingredienser

  • 4 dl kokosmælk (1 dåse)
  • 3 spsk peanut butter (usødet)
  • 2 spsk soyasauce (Tamari er den glutenfri udgave)
  • 1 spsk asiatisk fiskesauce
  • 50-100 g grøntsager per person, fx:
    • forårsløg
    • brocoli
    • gulerod
    • perberfrugt

Fremgangsmåde

Bland alle ingredienserne til sovsen. Sæt den over varmen.

Skær grøntsagerne i tynde skiver. Så skal de ikke koge så længe.

Kog i ca. 2-10 minutter. Server.

Noter

Det er ikke nødvendigt at bruge peanut butter. Du kan sagtens bruge 3-4 spsk hele ristede og saltede peanuts. Dem man plejer at spise til drinks osv. Bare lad dem koge i kokosmælken en 10 minutters tid, så de bliver bløde, og så blend dem. Bare du gør det inden grøntsagerne kommer i er det fint. Blendede grøntsager er ikke særligt asiatisk.

Peanuts'ene jævner sovsen, så jo flere du kommer i jo tykkere bliver den. 3 spsk til en dåse kokosmælk er blot sådan jeg foretrækker det.

Du kan bruge hvad grøntsager du har lyst til. Jeg bruger selv forskellige fra gang til gang. En god måde at få tømt køleskabet på.

Det er helt fint at bruge frosne grøntsager i stedet for friske, men så kog dem i 10 minutter i stedet for.

Den portion jeg laver i videoen, som ingredienserne her er til, er til 2-4 personer. Er du bekymret for om der er nok sovs så kom lidt mælk, fløde eller fond i for at strække den.

Peanutsauce - Max M Rasmussen
Ingredienserne - Max M Rasmussen
Ris, sprød kylling, grøntsager og peanut sauce. - Max M Rasmussen