225
af: Max M Rasmussen
@
delt

Sydstatskylling - paneret og friturestegt

De amerikanske sydstater på dit eget bord. - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Paneret og friturestegt kyllling, som de får det i de amerikanske sydstater. Det er sikkert forbudt at kalde det for "Kentucky fried chicken" så det vil jeg lade være med. Men den minder nu om den.

Ingredienser

  • 4 kyllingelår. Parter dem i over- og under-lår
Marinering
  • 1 liter kærnemælk (eller sødmælk)
  • 1 tsk salt
Panering
  • 1 spsk salt
  • 125 gram mel
  • 1 tsk paprika eller cayennepeber
  • 1 sammepisket æg
Stegning
  • 1/2 liter olie
Mise en place - Max M Rasmussen

Fremgangsmåde

Marinering

Læg de otte stykker kylling i et lille fad og dæk dem med mælken.

Hæld den ene tsk salt hen over.

Dæk til med folie, og lad det stå i køleskabet natten over. Eller i det mindste et par timer.

Hæld kylling og mælk i en gryde og lad det simre indtil kyllingen er mør.

Smid ikke mælken ud bagefter. Si den og lave sovs af den, eller kom den i en gryderet.

Tag kyllingestykkerne op, lad dem dryppe af og afkøle lidt på en rist.

Panering

Bland mel, 1 spsk salt og cayennepeber i et fad eller en skål.

Dyp kyllingestykkerne i melet

Vend i det sammepiskede æg og sørg for at dryppe det godt af. Kyllingen skal kun være så fugtig af ægget at melet kan sidde fast.

Dyp dem i melet én gang til.

Du kan sagten skifte den sidste tur i melet ud med en tur i rasp, der er krydret ligesom melet. Så kommer der lidt mere skorpe. En dejlig dobbel panering.

Lad dem tørre i et kvarters tid.

Varm imens fedstoffet op i en sautepande med høj kant, eller en bred gryde. Når olien er godt varm (160-180 grader) er kyllingen sikkert tør nok.

Steg kyllingestykkerne 1-2 minutter på hver side indtil de er gyldne.

Noter

Alternativt kan du panere på samme måde som jeg gør med fiskefiletterne i denne opskrift. Det giver en tykkere og mere sprød skorpe.

Så er der serveret... - Max M Rasmussen
0
af: Anonymous

Ekstra krydderi

Jeg putter som regel lidt holiday dip mix i melet og raspen.. giver en smag der minder meget om KFC. :) Bare et lille tip, tak for en rigtig god side, finder megen inspiration her
0
af: Anonymous

Kan man bruge bryststykker?

Jeg har sådan set allerede skåret en kylling i stykker og lagt den i kærnemælk, inklusiv de to bryst, så jeg skal vel mere bekræftes end have et egentlig svar... :-)Jeg tror jeg koger stykkerne meget forsigtigt og har bryststykkerne øverst så de kan tages op lige når jeg tror de er præcis kogt, så de ikke får for meget...

Kan man bruge bryststykker?

Bryst skal typisk have 30 min og lår skal have 45 min når du steger dem hele. Så ja. Bortset fra det, så er der ikke grund til at koge brystkød først. Bare skære det i 1 cm tykke stykker, og paner og frituresteg. Som "chicken nuggets"
0
af: Anonymous

Kan man bruge bryststykker?

Tak! Jeg endte med at koge brysterne hele, og så dele dem inden jeg panerede, og stegte dem. De blev okay. Det var mest for min mands skyld, han kan ikke fordrage mad, der skal gnaves af ben, og foretrækker kylling der har fået et minut for meget frem for tilpas, så han var godt tilfreds... :-) Resten af husstanden elsker at spise med fingrene og gnave ben, så alle var glade! :-)
0
af: Anonymous

kogetid

Hej ville bare lige spørge hvor længe du ca plejer at lade kyllingen simre.

kogetid

ahh ... så vidt jeg husker er det 30-40 minutter.
0
af: Anonymous

kogetid

Jeg er forvirret. I opskriften står der de skal stege 1-2 min på hver side. Men her skriver du 30-40 min. Er der ironi på spil, eller hvad skal man gå efter?
0
af: Anonymous

kogetid

Det hjælper, når man lige læser hele opskriften, inden man begynder at brokke sig :D

kogetid

De skal tilberedes to gange. 1 gang koges i mælk ca. 30-40 minutter. Dernæst et par minutter i varm olie. Det står i opskriften.
0
af: Anonymous

kærnemælk

Hej Hvad gør kærnemælk ved kyllingekødet?

kærnemælk

Det gør det mere mørt.
0
af: Anonymous

kærnemælk

kan man undlade denne del af prosessen?
0
af: Anonymous

Valg af olie

Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvilken olie der er den bedste at bruge til friture stegning? MvH Morten
0
af: Anonymous

Valg af olie

jeg foretrækker svinefedt. Det smager bedst og er samtidig det sundeste. (Lang diskussion.) Men mange bruger vindruekerne eller raps olie til det. Det smager også fint.
0
af: Anonymous

Olie

hej Jeg kom til at tænke på om det er en bestemt olie eller om det er lige meget??
0
af: Anonymous

Brug opskriften til burgere også

Hej jeg faldt over den her opskrift og så tænkte jeg "øv jeg har ikke lige noget olie i huset, og orker ikke helt at fedte rundt med store stykker kylling". til gengældt havde jeg noget hakket kyllingekød, og så måtte jeg eksperimentere. - form bøffer at det hakket kylling - lav paneringen som anvist i opskriften ovenfor - hæld æg ned i paneringen, til paneringen har en slimet konsistens. - vend kyllingebøfferne i paneringen - smid bøfferne på en pande(jeg bruger en grill pande, for det holder saften i bøffen) - når bøfferne er færdigstegt, kan du smide dem i noget brød og tilsæt noget salat og what not og så har du en super kyllingeburger.
0
af: Anonymous

Marinering

Hej Max - Fremragende website! Marineringen i sødmælk undre mig en smule. Ikke at jeg er videre erfaren på området, men mange øvrige (specielt amerikanske) opskrifter nævner kærnemælk i stedet for sødmælken. Jeg tænker også at syren i kærnemælken kan mørne kødet bedre end sødmælk? Tak for et kvali website om det bedste emne i verden. Peo

Marinering

Hej Peo, Ah ... det er ved at være et stykke tid siden jeg har lavet opskriften. Da jeg var ung og tåbelig :-) I dag ville jeg nok også vælge kærnemælk eller yoghurt. Sødmælk kan sagtens bruges, men det seneste research jeg har lavet om marinering peger også i retning af at surmælk er bedre. Jeg retter lige opskriften. Tak. Også for rosen.
0
af: Anonymous

Marinering... og panering

Jeg endte på kærnemælken og kyllingen står og hygger sig i køleskabet til i morgen hvor den skal bruges. Jeg har været lidt omkring på nettet for at kigge på paneringer til disse kyllingestykker. Jeg vil gerne have en fyldig og meget sprød skorpe, og føler mig meget tiltrukket af de våde "paneringer", altså dem der konsistenmæssigt ligner pandekagedej med brus i f.eks. denne her: http://www.nytimes.com/2007/03/07/dining/071crex.html?_r=1 Tror du man uden videre kan anvende en sådan "panering" i stedet for den klassiske tøre dobbeltpanering du skriver i opskriften. Igen tak - også for det hurtige svar. Peo

Marinering... og panering

Det kan du vel godt. Jeg har dog aldrig prøvet selv at panere kylling med en beignet dej, så jeg kan ikke sige hvordan det går. Jeg har dog mistanke om at beignet ikke er så velegnet til store fugtige stykker kød. Skorpen bliver nok heller ikke så tyk. Jeg plejer at lave dobbeltpaneringen med rasp til sidst, og det bliver altid godt ;-) Hvis du prøver med dej, så vil jeg dog meget gerne høre resultatet.
0
af: Anonymous

Marinering... og panering

Hej igen Max. Jeg endte sku med at lave den klassiske dobbeltpanering i en blanding af rasp, majsmel, røget paprika, cayennepebber og salt. Det blev dejligt sprødt med en god smag, men dog ikke så tykt og "puffy" som jeg kunne ønske mig. Beignet dejen skal bestemt prøves næste gang - jeg er alt for nysgerrig. Tak for vejledningen.
0
af: Anonymous

Marinering... og panering

Jeg har ofte stegt kylling i en tempuralignende, krydret dej - hvis man vil have en tyk skorpe skal dejen være ret tyktflydende, og det kan anbefales at panere, stege, panere igen (og evt. rulle i eller drysse med sesamfrø) - og så stege igen. Kødstykkerne skal gerne være små (nugget-størrelse) og spises ret hurtigt efter stegningen.
0
af: Anonymous

Marinering... og panering

jeg dypper først i mel så æg, bruger ikke rasp, men laver min egen, som er. en æske saltstænger i blenderen sammen med en pose mozzarella ost. der dypper jeg mine kylling stykker i. den kan bruges til al panering. prøv det det er guf. Ove
0
af: Anonymous

Grill?

Hej Jeg er ret "ny" mht at stege kylling på grill. Vi har et meget lavt budget at råde over og jeg skal have børnene på besøg grundlovsdag. Jeg har 2 poser kyllinge overlår i fryseren og ville gerne grille dem i det gode vejr. Kan jeg koge dem først og evt i mælk/ kærnemælk? Vil gerne være sikker på at jeg får det gennemstegt. Tak for en super god side. Vh Susanne fra Struer

Grill?

Det kan du sagtens. Men så vil jeg da anbefale at du koger dem i vand med lidt grøntsager i en times tid. Så får du også en fond som du kan lave hønsekødsuppe af. To retter. Næsten én pris :-)
0
af: Anonymous

Sydstatskylling

"Hæld kylling og mælk i en gryde og lad det simre indtil kyllingen er mør. Smid ikke mælken ud bagefter. Si den og lave sovs af den, eller kom den i en gryderet." Hej. Kan ovenstående virkelig lade sig gøre i kærnemælk? Hvis ikke, er løsningen så den at lægge kyllingen i kærnemælk natten over, og derefter koge den i sødmælk? Hilsen Karin
0
af: Anonymous

Sydstatskylling

.....Glemte lige at spørge om skindet på kyllingen skal fjernes? Hilsen Karin
0
af: Anonymous

Sydstatskylling

Nej. Hvis du vil lave sovs af mælken så skal det ikke være en syrnet mælk. Du bestemmer selv om du vil lade skindet sidde på. Jeg gør.
0
af: Anonymous

Sydstatskylling

Hej Det skal ubetinget være kærnemælk kyllingen skal koges i og denne giver en fremragende smag til sovs eller gryderet. Kombinationen mellem det syrlige og kyllingesmagen er lige det mange sovse (sauces) har brug for :-) Flemming VVS
0
af: Anonymous

kan kyllinge stykkerne

kan kyllinge stykkerne ligge i 1½ døgn i kærnemælken inden de bliver frityrestegt `?
0
af: Anonymous

kan kyllinge stykkerne

Det har jeg ikke prøvet. Så aner det ikke. -max
0
af: Anonymous

Er du ensom kylling?:o

Hej max!! Din kylling ser ret ensom ud... :( så har du nogæe ideer som Dip og evt kunne Du jo lave opskkrifter med dem??:D mvh.

Er du ensom kylling?:o

Hehe ... ja, sådan er det med alle mine opskrifter. Jeg forsøger at holde hver opskrift skarpt adskilt. Det er mindre forvirrende, og der er alligevel ingen der laver et helt måltid fra en opskrift. Det holder også opskrifter og videoer kortere. Så jeg holder det adskilt og så må i selv kombinere bagefter :-D