134
af: Max M Rasmussen
@
delt

Råstegte kartofler - stegte kartofler

Råstegte kartofler til 2 - Max M Rasmussen
Råstegte kartofler er rå kartofler som steges på en pande. Det er en god måde at stege 2-4 portioner kartofler. Det er dog ikke en god måde at tilberede store mængder af kartofler på. Hvis de ligger i flere lag på panden, så bliver de øverste kartofler ikke tilberedt, og de nederste brænder nemt på. De der rå kartofler der ligger gemt blandt de andre kan virkelig gøre råstegte kartofler til en trist affære. Ellers skal man bruge rigtig lang tid på store portioner for at være sikker på at alle kartoflerne er møre. Med risiko for at andre er brændt på. Så her er mine tips til at lave dem.

Ingredienser

2 portioner

  • 4 mellemstore kartofler, (300-400 g)
  • 50 g stegfedt (dyrefedt, klaret smør, olie)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

Rens kartoflerne og skær dem i 1 cm tykke skiver.

Varm olien på en mellemvarm til varm panden.

Steg kartoflerne i 1 lag på panden i ca. 10 minutter. Drys salt på.

Vend dem og steg dem i ca. 5 minutter.

Vend dem og steg dem ca. 2 minutter mere.

Hæld dem gerne på en tallerken med fedtsugende papir.

Krydder med salt og peber.

Noter

For hver kartoffel så start med at skære en tynd skive af enden. Det er ikke til at stege en rund kartoffelspids. Det gør alle skiverne ensartede i formen.

Det er ikke så vigtigt at skiverne bliver præcist 1 cm, men det er relativt vigtigt at de bliver lige tykke, så de bliver færdige på samme tid.

Jeg lægger kun ét lag kartofler på panden, så de alle bliver lige brunede og gennemstegte.

Nu angiver jeg ret præcise minuttal for hver side af kartoffelskiverne. Det er selvfølgelig noget pjat, for det er afhængigt af komfurets styrke og pandens kvalitet. Men princippet med at stege dem først på den ene side ca. det halve af stegetiden, så det halve af det på den anden side, og så lige det halve af det på den første side en sidate gang, er et godt princip. Så hvis det er en ret du vil lave tit kan det godt betale sig at eksperimentere med indstilllingen på sit komfur, så man får det samme resultat hver gang.

Mit komfur er induktion, og kan gå fra 1 til 9. Når jeg sætter det på 6, så passer det helt præcist med at 1 cm kartoffelskiver er både brune på begge sider og møre efter 10+5+2 minutter. Ja det er nørdet, men det er jo praktisk at vide at de kan være førdige på 17 minutter. 20 miutter inklusive skiveskæringen. Den hurtigste måde at lave kartofler på jeg kender.

Så ved jeg også at hvis de brænder på inden 10 minutter så er panden for varm. Er de ikke møre i løbet af en 20 minutter er panden for kold.

Du kan sagtens laven en meget større portion, men så skal du vende dem tit så de bliver stegt så jævnt som muligt, og du risikerer nogle der er halv-rå ind imellem. Du kan skynde på processen ved at hælde en dl vand i i starten, og så dampe dem under låg indtil de er ved at være møre.

0
af: Anonymous

råstegte kartofler

what a service :-) tak