187
af: Max M Rasmussen
@
delt

Hjemmelavet Garam Masala

Garam Masala - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Garam Masala er et blandingskrydderi. Det er blandet sammen af en hel masse krydderier. Egentlig er det indisk/pakistansk men man kan bruge det i mange andre køkkener også. Fx bruges mange af de samme krydderier i de arabiske og mexikanske køkkener. Så det er praktisk at have garam masala stående både til kylling tikka masala og tacos/burritos.

Ingredienser

  • 2 spsk spidskommen, hele frø
  • 1 spsk hele sorte perberkorn
  • 1 spsk kanel, stødt
  • 1 spsk koriander, hele frø
  • 8 stk kardemomme, kapsler
  • 5-10 nelliker
  • 2-3 laurbærblade

Fremgangsmåde

Bland det hele sammen i en blender og blend indtil det hele er pulveriseret.

Hvis du ikke har en blender men en morter, og overarme som en grovsmed, så brug endelig den i stedet for.

Noter

Inden du bruger krydderiet skal du riste det. Det løsner de forskellige duft og smagsstoffer. Du kan gøre det på en tør pande, men jeg foretrækker at smide det i fedtstoffet der som regel skal bruges alligevel.

Nogen opskrifter anbefaler at man rister imens frø, kapsler og korn er hele. Dvs inden man maler dem. Det er ikke en god ide hvis du bruger en kaffeblender, som jeg fx gør, da de varme krydderier så brænder sig fast i blenderen.

Desuden så er der ingen grund til at frigøre smag og aroma for så at smide det ned i krydderskuffen.

Garam Masala krydderier - Max M Rasmussen
0
af: Anonymous

Garam Masala og svampe

Hej Max, ved du hvad jeg synes der passer rigtig godt sammen? Garam Masala og svampe. Hilsen Martin Clausen
0
af: Anonymous

Kan man erstatte??

Hej Max Kan man erstatte spidskommen med garam masala i de retter de retter det det skal bruges? kan ikke rigtig finde ud af det.. og kan man evt. putte garam masala i din salsa opskrift i stedet for koriander eller andet?

Kan man erstatte??

Hvis du kan lide det så kan du ... :-S tættere kan jeg vist ikke komme på et svar. Spidskommen er et enkelt krydderi og garam masala er en blanding af flere krydderier, så det er jo ikke det sammen.
0
af: Anonymous

Kan man erstatte??

Okay bare iorden, men garam masala kan det bruges som en erstatning af de her "tex mex" breve i tacos med oksekød? Bruger du selv i tacos?

Kan man erstatte??

Ja det kan det godt. Jeg bruger det selv. Men så plejer jeg at bruge 1 spsk garam masala, 1 spsk kanel og 1 tsk paprika i. Ikke bare rent garam.
0
af: Anonymous

Kan man erstatte??

Fedt tak skal du have:-)
0
af: Anonymous

garam masaala

Garam masaala er bedste hvis man bruger den lige med det samme. Længere man opbevarer den, mindre smag/aroma. Normalt jeg bruger den seneste inden 1 måned efter jeg har malet kryderrier.
0
af: Anonymous

søger en god opskrift på

Hejsa jeg søger en god opskrift på indisk Butter chicken uden for meget ingefær i da jeg ikke så godt kan tåle det :o) MVH Frk Syltetøj
0
af: Anonymous

Holdbarhed

Hej Max :) Jeg tænkte på om det Garam Masala kan har almindelig lang holdbarhed ligesom alm. krydderier? Hilsen Daniel

Holdbarhed

med mindre din kaffemølle/morter er beskidt, så burde det være det samme.
0
af: Anonymous

Holdbarhed

Det er jo ikke sådan at dine krydderier bliver dårlige men de mister hurtigt deres smag. Put dem evt. i et syltetøjsglas og smid dem i fryseren så bevarer de smagen lidt længere.