0
af: Max M Rasmussen & 1
@
delt

Brændte pekannødder - karamelliserede pekan

Karamelliserede pekannødder - Max M Rasmussen
Opskrift med video - En klassiker fra alles barndom. Man kan ikke gå en tur ned af en gågade om vinteren uden at få dem kastet i nakken. Men de er nemme at lave selv, og faktisk er de hjemmelavede bedre end dem man køber.

Ingredienser

  • 200 gram pekan nødder (3 dl)
  • 100 gram sukker
  • 1/2 dl vand

Videoen er den samme som til brændte mandler. Lad dig endelig ikke forvirre af det :-) Det er ikke de samme ingredienser, men nøjagtig den samme fremgangsmåde.

Fremgangsmåde

indkogning

Kom det hele i en pande, eller bredbundet gryde.

Varm op ved middelhøj/høj varme indtil sukkeret og vandet bliver til sirup.

Fortsæt med at koge indtil alt vandet er kogt fra sirupen og det bliver til sukker igen.

karamelisering

Når sukkeret begynder at smelte så skru lidt ned for varmen så sukkeret og nødderne ikke brænder så nemt på.

Bliv ved med at varme sukker og nødder indtil sukkeret smelter og bliver mere og mere brunt.

Vend nødderne hele tiden med paletkniven. Vend dem så du hele tiden tager de nødder der ligger i bunden af panden og kommer dem øverst.

Det kan ikke gøres for meget. En kort pause i vendingen og det hele kan være ødelagt. Smelter sukkeret for meget så kan det ikke hænge fast på nødderne.

Du kan teoretisk komme lidt mere sukker i den smeltede sukker for at at få en chance mere, men så skal du jo til at hive det nye sukker op af skuffen, og du er stadigvæk ikke sikker på at det lykkedes.

Så snart næsten alle nødderne har et tyndt lag brunt sukker på sig, så kom mandlerne over på noget der kan tåle varmen.

Brug paletkniven, grydeskeen eller hvad du nu har brugt, til at sørge for at der ikke er nogle store klumper af nødderog sukker. Bliver de først kolde, så er de umuligt at skille ad.

Lad dem så køle af til du kan røre dem med fingrene, og så skil de små klumper ad.

Kan spises så snart du kan holde ud at have dem i munden.

Noter

Indkogningen er ikke strengt nødvendig, men den giver en bedre "ristning" af nødderne. Det forbedrer smagen og konsistens. Det er den der mangler ved købemandlerne.

Går det galt med at sukkeret smelter for meget, det brænder på, eller nødderne brænder på så fortvivl ikke. Det tager kun 5 minutter at lave en ny portion :-D og resterne kan hakkes og blandes i havregrynene.