175
af: Max M Rasmussen
@
delt

Kartoffelsorter - beskrivelse, egenskaber og opbevaring

Kartofler er levende når de bliver gravet op. De er beregnet til at overvintre i jorden. Det er derfor de kan holde sig så godt. De kan ikke tåle sollys eller fluorescerende lys. Det gør dem grønne. De opbevares bedst koldt (0-4 grader). Eller i køleskabet. De ændrer smag og konsistens hvis de fryser.

Normalt er kartofler egentlig ikke noget jeg går så meget op i, men der irriteret mig helt vildt at få fat i den forkerte slags når jeg skal lave pommes frites. At en kartoffel er stor og ligner en bagekartoffel er ikke nok. Så jeg har fundet det nødvendigt at lave noget research om emnet. Det viste sig at der findes mange sorter, så jeg har skrevet det ned her så jeg kan huske det. Alle sorter blev ikke beskrevet lige entydige så der kan være enkelte fejl.

(Sort; konsistens; Egnet til)

Spise

Spisekartofler er dem vi normalt bruger til madlavning.

  • Agata; skrællet
  • Asparges (Ratte); fast, kogefast; salat, med skræl, pillet
  • Balance; skrællet
  • Belana; kogefast; skrællet
  • Berber; kogefast; skrællet
  • Ditta; kogefast; pillet, med skal, skrællet, salat
  • Folva; kogefast
  • Fontane kogefast; skrællet, most, bagt
  • Hamlet; kogefast; skrællet
  • Hanna; skrællet, most
  • Hansa; fast; salat
  • Hela; ikke kogefast; skrællet
  • Jaerla; skrællet
  • Jutlandia; fast
  • King Edward; ikke kogefast; most
  • Nicola; kogefast; skrællet, salat
  • Obelix; skrællet
  • Octavia; fast 
  • Primola; fast, kogefast; skrællet, salat
  • Princess Laratte; fast, kogefast; spise, mos
  • Revelino; skrællet
  • Sava; fast, kogefast; pillet
  • Sieglinde; fast; pillet, salat
  • Spunta; skrælle
  • Ukama; pillet, med skræl
  • Æggeblomme; fast; salat, pillet

Bage

Bagekartofler er som regel store og velegnede til bagning, mos, pommes frites, chips osv.

  • Artana
  • Bintje; ikke kogefast; mos, bagning, chips, pommes frites
  • Desiree; pommes frites, chips
  • Estima; bagt, pommes frites, most
  • Fontane; kogefast; skrællet, most, bagt
  • Saturna: chips, pommes frites
  • Up to date; melet, ikke kogefast; mos

Industri

Industrikartofler findes som regel ikke i handlen, så de er ikke så vigtige til almindelig madlavning.

  • Canasta; kartoffelmel
  • Danva; kartoffelmel
  • Elkana; kartoffelmel
  • Hermes;
  • Kaptah; kartoffelmel
  • Kardal; kartoffelmel 
  • Karnico; kartoffelmel
  • Kennebec; bagt
  • Kuras; kartoffelmel
  • Liva; chips
  • Mercury; kartoffelmel
  • Oleva; kartoffelmel
  • Posmo; kartoffelmel
  • Producent; kartoffelmel
  • Provita; chips
  • Shepody
  • Tivoli; chips
0
af: Anonymous

Er der nogen der har en ide hvor man kan købe de enkelte sorter. I de fleste tilfælde står der jo kun kartofler eller bagekartofler på posen

0
af: Anonymous

I dag står navnet på sorten bag på de fleste poser ... Sommetider kan det være svært at finde, da det ofte er trykt på selve posen uden hvis baggrund...

0
af: Anonymous

Opbevaring

Kartofler opbevares mørkt og køligt (ikke under 5 grader). For kold temperatur vil få kartoflen til at danne sukker. Sukkeret branker, når det friteres til chips og pommes frites, hvilket giver en dårligere smag og for mørke chips (indleverede kartofler "prøvebages" på fabrikken for at teste om de opnår korrekt "bagefarve" - dertil bruges noget, der ligner et farvekort fra maleren). Kartofler der har været nær frysepunktet ødelægges (kartoflen "spiser" stivelsen og sukkeret, så der kun er fibermasse tilbage), så det yderste lag bliver lyst og næsten gennemsigtigt. Det giver pommes frites "glasender", der er bløde og ikke kan sprødsteges.
0
af: Anonymous

Royal...

...hedder sorten som danske avlere har perfektioneret til lige netop pommes frites...
0
af: Anonymous

Og hvor kan man købe den?

0
af: Anonymous

Tommelfingerregel til kartoffelkending

Hej Max My kartoffelwoman har lært mig,m at man, som tommelfingeregel, kan gå ud fra at jo rundere en kartoffel er, des mere egner den sig til mos og udkogning, des mere den ligner en aspargeskartoffel dvs. slank og langstrakt, des mere kogefast er den. Reglen holder fint.
0
af: Anonymous

Kartofler

Ditta er nok den mest anvendelige til alle former for tilberedning. Den smager lidt i retningen af aspargeskartoflen, men kan også bruges til bagning, mos og supper. Oven i købet er den nem at dyrke og giver et godt udbytte. mvh kathy
0
af: Anonymous

Kartoffelarter

Hej Det er bare ikke altid at arten er mærket på skiltene. Du burde udover det læse Heston Blumenthals "in search for total perfection" (der kom Blumenthal ind igen). Han gennemgår forskellige kartoffelsorter i UK og taler lidt om opbevaring. Ifølge ham er det lidt mere avanceret med temperaturer og opbevaring. I køleskabstemperatur nedbrydes kartoflerne til stivelse og sukker. Så vidt jeg husker anbefaler de omkring 7 - 9 grader

Kartoffelarter

Jeg har ikke læst bogen, men set afsnittet fra tv serien af samme navn hvor han laver pommes frites. Her ændrer han i øvrigt helt taktik fra den udsendelse der var på Discovery for nogle år siden. Sådan noget uorden. Det research jeg har lavet om emnet peger i retning af kold opbevaring. Men jeg må vel hellere læse op på det igen så. Og ja, det er irriterende at de ikke skriver sorterne i supermarkederne. Men på den anden side er der vel ikke mange der går op i det, ud over om det er bage- eller spise-kartofler.
0
af: Anonymous

Kartoffelarter

Bogen er sjov, fordi han går så ekstremt til værks. Jeg vil sige at opskrifterne er temmelig komplicerede, men ideen med at putte vodka i sin dej til fish and chips istedet for øl, er interessant. vh Peter
0
af: Anonymous

Kartoffelarter

Du har ret i det komplicerede. Selv jeg fandt nogle af hans forslag fra tv serien så besværlig at jeg ikke gad. Retterne er også typisk engelske og derfor ikke nogen jeg har så stor interesse i. Men vodkaen lyder interessant. Den er også nævnt i McGEEs klumme: http://www.nytimes.com/2007/03/07/dining/07curious.html?_r=1&ref=dining&oref=slogin
0
af: Anonymous

Kartoffelarter

Det er rigtigt at kartofler som opbevares for koldt omdanner/nedbryder stivelsen til sukkerstoffer og derved får en sød smag. Det er kartoflens "overlevelses" mekanisme, da sukkerstoffer ændre frysepunktet i kartoflen, som derved kan overleve ved frostgrader. Jo tættere på frysepunktet jo mere stivelse omdannes til kulhydrat, så jo koldere i længere tid, jo sødere en smag får kartoflen. Optimal opbevaring er vist 10 grader og mørkt.
0
af: Anonymous

Feedback

Dejlig viden om kartofler
0
af: Anonymous

Kartofler

Jeg får ligefrem kvalme af at se de glasagtige og vandede kartofler på min tallerken. De er for uger siden skiftet ud med en skive rugbrød. Jeg er nu igennem samtlige tilbudte kartofler i poser i hhv FAKTA og BRUGSEN. Sidste forsøg var bagekartofler, som åbenbart havde fået frost. Underligt at man ikke skriver sortsnavn på poserne. Jeg forstår godt at børn og unge hellere vil have pasta! Ingeborg Hansen
0
af: Anonymous

Kartoffelarter

Når der nævnes "kartoffelarter" tænkes der sikkert på "Kartoffelsorter". Af arter dyrkes der hovedsageligt kun to, nemlig Solanum tuberosum og Solanum andigonum. Af disse arter findes mange sorter. Eks. er Sava en sort og ikke en art.