Hvid kartoffelsalat
Normalt bliver hvid kartoffelsalat lavet med mayonnaise, men jeg foretrækker en hvid sauce lavet med yoghurt og fløde. Nemt at lave og passer både til hverdag og fest, rødt kød eller grillpølser. Tit har man også alle ingredienserne i køleskabet, så det er hurtigere end at bestille en pizza.
Ingredienser
- 1 kg faste små kartofler, kogte, kolde
dressing
- 2 dl græsk yoghurt, 10%
- 1 dl piskefløde
- ½-1 tsk sennep
- 1 tsk asiatisk fiskesauce
- 1 tsk salt
- 1 tsk grov kværnet peber
krydderurter (ialt 30 g)
- 10 g persille
-
10 g kørvel
-
10 g basilikum
- 1 forårs eller skalotte-løg
Fremgangsmåde
Kog kartoflerne i ca. 20 minutter til de er møre. Lad dem køle af. Pil dem og skær dem i 1 cm tykke skiver.
Hak urter og løg så fint som muligt.
Bland dressing ingredienserne i og rør det hele godt sammen.
Vend kartoflerne i dressingen.
Noter
Se den grønne kartoffelsalat, som jeg plejer at lave samme med denne, når der kommer gæster.
Du kan sagtens bruge skyr i stedet for yogurt men så skal der 1½ dl skyr til 1½ dl piskefløde. Ellers bliver dressingen for tyk.
Du kan også bruge mayonnaise, eller mayonnaise blandet med yogurt eller skyr.