emner:
mere ...
Peanut daddel kugler
Opskrift med video - Peanut-daddel-kugler minder om Snickers i smagen, men er ikke så søde. Det er en rigtig god opskrift at lave sammen med ungerne. Den er nem og hurtig nok til at de ikke mister tålmodigheden undervejs. Og så elsker de smagen.
Ingredienser
- 200 g dadler
- 150 g peanuts
- 4 spsk peanut butter (jeg bruger usødet)
- 100 g 70% mørk chokolade
Blend peanuts og dadler først.
Tilsæt peanut-butter og blend videre til det bliver en klistret masse som kan klemmes sammen.
Rul til kugler og overtræk dem med chokolade.
Sæt dem i køleskabet i mindst en time. Eller til chokoladen er størknet.
Noter
Form alle kuglerne først og overtræk dem derefter med chokolade. Ellers bliver alting fedtet ind i chokolade.
Kan sagtens opbevares i køleskabet i nogle dage.