emner:
mere ...
Pina colada kage
En opskrift jeg fandt på ved et uheld. Jeg forsøgte med en kokossandkage. Den blev lidt kedelig. Så jeg tænkte over hvordan den kunne peppes op. "Kokos, det passer til ananas". Som de pina coladas jeg fik i ferien. Så jeg lavede en ananas sirup og hældte over. Så blev den helt forrygende.
Ingredienser
Det våde
- 100 gram olie uden smag
- 4 æg
- 200 gram sukker
- 2 tsk vanillesukker (kan undværes)
- 160 gram kokosmælk. (en lille dåse)
Det tørre
- 200 gram mel
- 2 tsk bagepulver
- 100 gram kokosmel
Sirup
- 1 dl ananas juice
- 1 dl sukker
Fremgangsmåde
Kagen
Bland de våde ingredienser sammen til ensartet masse.
Bland de tørre ingredienser sammen.
Bland de våde og de tørre ingredienser. Rør rundt så kort tid som muligt. Bare rør indtil alt melet er vådt.
Hæld dejen op i en springform.
Bages 30-40 minutter ved 200 grader.
Sirupen
Varm ananas juice og sukker op sammen indtil alt sukkeret er smeltet.
Hæld det over kagen når den er færdigbagt.
Lad køle af i mindst 20 minutter.