Stegt Andebryst - Til Få og Mange Personer
Man regner normalt 200 gram kød per person når der skal laves mad til fest. Eller aftensmad. Et andebryst vejer som regel 300 gram så der er nok til 1 1/2 person. 3 andebryster er nok til 4-5 personer. Andebryst er også godt til mange gæster. Så skal man bare lave dem på en lidt anden måde. Her er to forskellige opskrifter som passer til hver lejlighed.
Ingredienser
- Andebryst
- Salt
- Peber
- Timian, helst frisk
Fremgangsmåde til få personer
Hvis man ikke skal lave flere andebryster end man har plads til på sin pande, er det nemmest bare at stege dem færdigt hele.
Krydr brystet med godt med salt peber og timian. Det bedste er hvis du kan gøre det godt tid i forvejen, så krydderierne kan trænge ind i kødet. Krydr det gerne dagen før og læg det i køleskabet.
Steg først brystet ved mellemlav varme i 20 minutter på skinsiden. Det får det meste af fedtet til at smelte af, og gør skindet sprødt.
Vend det om og steg det 10 minutter på kødsiden.
Lad det hvile i 5-10 minutter inden servering.
Skær det evt i 1/2 cm tykke skiver og server 200 gram (2/3 bryst) per person, med lidt sovs på.
Fremgangsmåde til mange personer
Hvis man skal lave andebryst til mange personer, er problemet at man sjældent har plads til nok bryster på sin pande. Dvs. at de første bryster når at blive kolde inden de sidste er færdige. Har man gæster er det heller ikke sjovt at bruge en time i køkkenet på at stege kød imens de sidder og drikker rødvin. Så må man bruge lidt tricks. Heldigvis bliver brysterne lige så gode med den metode.
Skær hvert bryst i 3 lige store dele.
Krydr brystet med godt med salt peber og timian. Gnid det ind i kødet. Det bedste er hvis du kan gøre det godt tid i forvejen, så krydderierne kan trænge ind i kødet. Krydr det gerne 1 dag før du steger det og læg det i køleskabet. Saltningen er samtidig en konserverings metode.
Steg dem med skindsiden nedad i 10 minutter.
Steg dem med kødsiden nedad i 2-3 minutter.
Brun hurtigt brysterne på de fire andre sider. Kun nok til at de tager lidt farve.
Nu kan du gemme de halvstegte bryster indtil du skal bruge dem. Du kan sagtens lave dem dagen før, og så gemme dem i køleskabet. jeg plejer at komme dem i en lille beholder, og så dække dem med olie for at konservere dem. Tætte plastikposer kan også gøre det.
Når du så skal bruge brysterne, kommer du dem på en bradepande og i en 200 grader varm ovn i 15 minutter.
Så er de klar til servering. Sprødt skind og rosa inderside.
Det har den fordel at du kun skal bruge 5 minutter i køkkenet til at tilberede kødet når gæsterne er der. Det gør det nemt at servere en forret først.
Sikkerhed
Kød må højst befinde sig i den farlige temperaturzone i 4 timer sammenlagt, for ikke at udvikle bakterier. Bare tænk på den farlige temperaturzone som alt der er varmere end køleskabet.
Derfor er det vigtigt at tage de små andebryster direkte fra køleskabet når du steger dem. Når du er færdig med at stege dem, så overhæld dem med kold olie der har stået i køleskabet og sæt dem i kølskabet med det samme igen.
Hey Max hvor længe vil du give de hele andebryst på panden og i ovnen hvis jeg steger dem på forhånd som de delte?
Hilsen Camilla
Hvis man ikke har en ovn men kun pande hvor lang tid skal de have for at blive færdige/varme ved genopvarmning?
Hilsen Allan