Tuiles - småkager og kagekurve af "pund til pund" småkagedej
Ingredienser
- 100 gram sukker, flormelis giver en finere struktur
- 100 gram smør, smeltet
- 2 æg (100 gram)
- 100 gram mel
Fremgangsmåde
Rør alle ingredienser sammen i en skål.
Hæld dem ud på en bradepande. Gerne på bagepapir. Brug ca. en teskefuld dej til hver.
Bages ved 180 grader i 5-10 minutter, indtil de er gyldne i kanten. Får de længere end det bliver de stenhårde.
Kurve
Når du lige har taget dem ud af ovnen kan de formes som buer, kurve eller andet.
Du kan også lave dem lidt større. Brug fx 1 spiseske til hver og så lav "kurve" af dem som der kan være anden dessert i. Det gør du ved at lægge dem på en lille form og så presse let på dem. Formen kan være et lille glas der er vendt på hovedet.
Hvis de når at køle så meget af at de knækker når du presser på dem, så bare kom dem i ovnen igen i kort tid.
Is, chokolademousse eller frugter er godt. Jeg overtrækker dem ind imellem indvendigt med mørk chokolade. Så bliver de ikke våde hvis der er smeltet is eller lidt våd frugtsalat i dem.