emner:
mere ...
Hjemmelavet æblegrød
Opskrift med video - En rigtig efterårsklassiker er æblegrød. Ikke andet end gode æbler, vanille og lidt sukker.
Ingredienser
- 1,5 kg syrlige æbler
- 200 gram sukker (2 dl)
- 1 dl vand
- 1 stang vanille, (eller 1 tsk hjemmelavet vanillesukker )
Fremgangsmåde
Skræl æblerne og skær dem i små stykker.
Skrab kornene ud af vanillestangen. Gem stangen til hjemmelavet vanillesukker.
Kom det hele i en gryde og lad det simre ca. ½ time under låg indtil æblerne er bløde.
Køl af og server kold med mælk eller fløde.
Noter
Man skal bruge relativt kraftige syrlige æbler. Ellers ender den med at være for flad i smagen. Så nogen af dem med lidt tyk skræl skal der til det her.
Helst danske der er blevet helt modne på grenen.
200 gram sukker er meget afhængig af æblernes sødme. Kom det halve i først, og så smag til om der skal mere i.