108
af: Max M Rasmussen
@
delt

Andepaté - andepostej

Andepostej - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Når man køber en hel and er der sådan en lille mærkelig pose med våde ting inden i den. Hvis de er heldige, så kommer de i en bradepande, så andesaften kan dryppe ned over dem, så man kan få en andesovs. Men jeg syntes det er langt bedre at bruge dem til en paté.

Ingredienser

  • 250 gram indmad fra ænder (ca. 2 ænder)
  • 1/4 - 1/2 af indmadens vægt i andefedt
  • ½ mellemstort løg, finthakket
  • 1 dl mælk
  • 1 æg
  • 1 spsk mel
  • ½ suppetern (kan undværes)
  • 1 tsk salt (kun ½ tsk hvis du bruger suppetern.)
  • 1 drys peber
  • 1 tsk vietnamesisk fiskesauce, eller et par finthakkeder ansjoser. (kan undværes)

Fremgangsmåde

Hak indmad og fedt med kødhakker, foodprocessor eller en skarp kniv.

Bland det hele sammen og rør godt rundt

Hæld blandingen i en ildfast form, som kommes i et vandbad.

Bag ca. 1 time ved 180 grader. Sørg for at vandet ikke fordamper.

Noter

Denne opskrift er den samme som min almindelige leverpostejs opskrift. Bare med ande-indmad i stedet for griselever og spæk.

Det fedt man skal bruge er det indvendige fedt, der sidder inde i skroget nær andens bagdel.

0
af: Anonymous

Andepaté

Hej tak for en dejlig side, og masse gode opskrifter. Jeg har ikke prøvet denne opskrift af i nu, men vil bruge den som grund opskrift. Er desværre nød til at sig at i "RIGTIGT" Paté skal der altså kød i. jeg vil personligt prøve 1/3 fedt 1/3 lever 1/3 kød(evt. svinekød) med din som grundlægende form.
0
af: Anonymous

Indvolde?

Det man spiser hedder altså indmad (lever, kråse, hals, hjerte). Indvolde er det man ikke spiser, såsom tarme, lunger og andet snask. Halsen skal man nok ikke hakke med i sin paté, da den mest består af ben. Det er bedre at stege den med sammen med resten af dyret og så gumle den i sig i køkkenet uden at nogen ser det. Man kan i øvrigt købe hele frosne andelevere, bl.a. i Bilka. De koster ikke alverden. Jeg har flere gange lavet en glimrende bagjuls- eller nytårspostej af sådan en, blandet med det afskummede fedt fra julegåsen, lidt timian, masser af sort peber og et par revne æbler.

Indvolde?

Du har ret. Sjovt nok sad jeg med en fornemmelse af fejlformulering da jeg skrev opskriften ind, men jeg kunne ikke lige sætte fingeren på det. Du har ret i det med halsen. Den har en stor rolle i "anderilette" video. Jeg elsker også en kold grøn salat med varm andelever, dresset med balsamico, og lidt pinjekerner eller ristede mandler.
0
af: Anonymous

Leversalat

Det lyder lækkert! Jeg holder også meget af salater med varme ting på, såsom grillet tun, baconstrimler eller tynde skiver flanksteak. Hvad gør du med leveren? Steger den hel eller i skiver? Mht. riletten, så er det noget jeg vil prøve snarest. Jeg har før lavet det af svin (sådan lidt pulled pork-agtigt) med stor succes, men endnu aldrig and. Jeg tror det kunne blive ret fantastisk hvis man udelukkende lavede den af andehalse, men de fås vist ikke i løs vægt.

Leversalat

Jeg skærer leveren i tynde skiver, og steger dem på en meget varm pande i meget kort tid. Nej jeg har heller ikke set en pose med andehalse endnu :-D
0
af: Anonymous

Andepaté

Det ser jo lækkert ud og fornuftigt, at man får brugt det, der ellers ofte går til spilde. Nu siger du, at det er ligesom at lave leverpostej, så jeg formoder, at du også har en opskrift på sådan en. Kunne du ikke tænke dig at dele den med os en dag?? Og gerne en videoopskrift :-) Hilsen Mette
0
af: Anonymous

Andepaté

Jamen den var der jo allerede leverpostejsopskriften - tak for det ;oD
0
af: Anonymous

tak for det👍

superfin opskrift at falde over, når nu jeg havde indmad fra seneste slagtning klar... jeg stod med 700 g indmad, så jeg gangede op, puttede lidt ekstra krydderier i og har nu 5 bakker lækker paté i hh. fryser og køleskab! nu skal jeg bare finde ud af at bruge de mange halse fornuftigt...