Brunkager - Susannes opskrift
Ingredienser
- 250 gram mørk sirup
- 500 gram smør (ikke kærgården)
- 500 gram sukker
- ½ dl kold kaffe (ikke pulver)
- 1 tsk. potaske
- 125 gram hakkede mandler
- ingefær efter smag. Jeg bruger 1 1/2 str. tsk. stødt ingefær (Ellen bruger ingefær som er tørret og river det på et rivejern.)
- 1 kg mel
Fremgangsmåde
Sirup, sukker og smør smeltes i gryden, varmes igennem uden at koge. Tages af varmen og afkøles lidt.
Potasken røres ud i 1/2 dl. kold kaffe og røres i massen.
Tilsæt ingefær og hakkede mandler
Melet æltes i når massen er helt kold. Hold mindst 100 gram af melet tilbage!
Deles i 8 portioner som hver rulles til ca. 5 cm tykke stænger og står køligt til næste dag, hvor de kan skæres og bages. Eller komme i fryseren.
Pak stængerne ind i bagepapir og plastfolie. Lukkes tæt.
Bages ved 200 grader i ca. 8 min.
Bages på øverste rille i ovnen
Noter
Jeg bruger halvt sukker og brun farin. Man kan også nøjes med at bruge mørk farin, men så bliver de dog meget hårde efter min smag.
Man kan som regel ikke bruge 1 kg. mel, men ca. 900 gram, det afhænger af melet.
Hvis det bliver for tørt, kan du bruge mere kaffe.
Tak for opskriften Susanne!
Du skriver at du bruger halvt af sukker og farin, men der står jo intet om farin i opskriften. Hvilken forskel gør farinen? Gør den dem hårdere eller hvordan?