55
af: Max M Rasmussen
@
delt

Auberginepuré - Baba ghanoush

Auberginepure - Max M Rasmussen
Jeg er ikke meget for aubergine. Det er ligesom en tør og kedelig udgave af af agurken. Som i forvejen er verdens mest kedelige grøntsag. Men hvis aubergine bliver tilberedt rigtigt kan den blive rigtig lækker i smag og konsistens. Auberginepuré er en af de "rigtige" tilberedningsmetoder. Her er to forskellige versioner både fra middelhavet og asien. Med lidt variationer oven i.

Ingredienser

Middelhavsstilen

  • 1 kg aubergine (som regel 2 stk.)
  • 1 lille løg
  • 4 grillede peberfrugter (Kan undlades)
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk hakket persille
  • 5 spsk olivenolie
  • 3 spsk citronsaft (svarer til 1/2 citron)
  • salt og peber
Ekstra ingredienser hvis du vil have asiatisk stil (Baingan Bharta)
  • 4 dl kokosmælk eller 5 dl dåsetomater (som regel 2 dåser)
  • 1 spsk hakket/revet frisk ingefær
  • 1 spsk gurkemeje
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 2 spsk stødt koriander
  • 1 lille stærk grøn chili
  • 2 spsk hakket frisk koriander

Fremgangsmåde

Skær auberginerne i halve, drys godt med salt på dem og lad dem trække en halv times tid. Det gør dem mindre bitre.

Skyl saltet af og bag dem ved 200 grader i ca. 1 time. Indtil kødet er så blødt at det kan skrabes af med en ske.

Middelhavsstilen

I middelhavsstilen er de fleste af ingredienserne rå, og den serveres kold. Det gør den lidt mere frisk.

Hak løg, peberfrugter og hvidløg.

Bland alle ingredienserne i en skål. Hæld olivenolie i til konsistensen bliver cremet.

Serveres kold.

Den asiatiske stil

I den asiatiske stil bliver puréen kogt med ingredienserne.

Brun ingefær, løg, chili og krydderier i olien ca. 5 minutter.

Skrab auberginekødet ud i gryden.

Gem korianderbladene til at pynte med.

Tilsæt resten af ingredienserne og lad det hele simre under jævnlig omrøring indtil det er tykt og cremet.

Server varmt.

0
af: Anonymous

lækker aubergine

Min tante i sydafrika lægger skiver af auberginer 1 cm, i soya 1 times, tid dubber dem tørre, vender dem i mel og steger dem gyldne i god olie, servere som tilbehør, men også som snack, men du skal være hurtig, de går som. varmt brød.

lækker aubergine

Det lyder også godt. Hvor meget soya?

lækker aubergine

Jeg fandt ud af det. Man skal bare bruge rigeligt. Det meste ryger ud igen.
0
af: Anonymous

AFJ

"Jeg er ikke meget for aubergine. Det er ligesom en tør og kedelig udgave af af agurken." Lyder til du ikke aner hvordan en aubergine skal tilberedes... eller også er fordi du tror man skal spise den rå...
0
af: Anonymous

Hør her

Middelshavsstillen: Brænd 1 kg. auberginerne på gasflammer på komfuren indtil de bliver kulsort og samtidig holder juicen ind (Det er svært) ca.15min gasflammen skal være middel. Vend dem hver 15 sekunder Pil skræden af auberginerne læg dem i køleskab indtil de bliver kold. Smæsk auberginerne ved hjælp af skebund stille og rolig med en teske salt og rigtig god oliven olie- 5 spise skeflydt(super god oliven olie er hel nødvendelig evt. fransk, fordi som regel bedre olivenolie kommer fra Frankrig til Danmark). indtil de blver puré Slå på kun en fed fransk hvidløg indtil det blever puré ikke presse med hvidløgpressen(det er også vigtigt) Blænd stille og roligt med Auberginepurén med hvidløg og til sidst kom med citron saft(fra 1 citron) på og blænd igen stille og roligt. Serveres koldt