<?xml version="1.0" encoding="utf-8" standalone="yes"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom">
  <channel>
    <title>Koji on Kvalimad</title>
    <link>https://kvalimad.dk/tags/koji/</link>
    <description>Recent content in Koji on Kvalimad</description>
    <generator>Hugo</generator>
    <language>da-dk</language>
    <lastBuildDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0000</lastBuildDate>
    <atom:link href="https://kvalimad.dk/tags/koji/index.xml" rel="self" type="application/rss+xml" />
    <item>
      <title>Sake</title>
      <link>https://kvalimad.dk/wiki/sake/</link>
      <pubDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0100</pubDate>
      <guid>https://kvalimad.dk/wiki/sake/</guid>
      <description>&lt;h1 id=&#34;sake&#34;&gt;Sake&lt;/h1&gt;&#xA;&lt;img src=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/sake/sake_hu_a0254c730f0d90da.webp&#34; alt=&#34;&#34; loading=&#34;lazy&#34;&gt;&#xA;&lt;p&gt;Sake er hverken &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/vin/&#34;&gt;vin&lt;/a&gt; eller &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/oelbrygning/&#34;&gt;øl&lt;/a&gt;. Hvor vin gærer naturlige sukkerarter og øl bygger på enzymer fra maltede kerner, bruger sake levende skimmel til at nedbryde risens stivelse — sideløbende med at gær omsætter de frigjorte sukkerarter til &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/alkohol-videnskab/&#34;&gt;alkohol&lt;/a&gt;. Det er en tredje, selvstændig opfindelse af kornbaseret gæring. Processen kan nå op på 20% alkohol (langt stærkere end vestlige øl eller vine), og alligevel er sakens karakter overraskende frugtig og blomstret — uden at der nogensinde er rørt frugt eller blomster. Det er den reneste form for gæringssmag.&lt;/p&gt;</description>
    </item>
    <item>
      <title>Sojaprodukter</title>
      <link>https://kvalimad.dk/wiki/sojaprodukter/</link>
      <pubDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0100</pubDate>
      <guid>https://kvalimad.dk/wiki/sojaprodukter/</guid>
      <description>&lt;h1 id=&#34;sojaprodukter&#34;&gt;Sojaprodukter&lt;/h1&gt;&#xA;&lt;img src=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/sojaprodukter/sojaprodukter_hu_414fdcbe9f611604.webp&#34; alt=&#34;&#34; loading=&#34;lazy&#34;&gt;&#xA;&lt;p&gt;Sojabønner er et ernæringsmæssigt paradoks: dobbelt så meget protein som andre bælgfrugter, næsten ideel aminosyresammensætning, rig på olie — men rå eller blot kogt smager de stærkt &amp;ldquo;bønneagtigt&amp;rdquo;, er fulde af gasdannende oligosakkarider, antinæringsstoffer og har en fast frem for cremet konsistens (de indeholder næsten ingen stivelse). Kinesiske kokke løste problemet på to grundlæggende forskellige måder: &lt;strong&gt;ekstraktion&lt;/strong&gt; (adskillelse af de ønskede proteiner og olier fra alt det andet for at lave sojamælk og tofu) og &lt;strong&gt;fermentering&lt;/strong&gt; (brug af mikroorganismer til at nedbryde de uønskede stoffer og samtidig opbygge salte, komplekse smagsstoffer). Resultatet — bønnemos, sojamælk, yuba, miso, sojasauce, tempeh, natto — hører til de mest alsidige fermenterede fødevarer i enhver madkultur.&lt;/p&gt;</description>
    </item>
  </channel>
</rss>
