<?xml version="1.0" encoding="utf-8" standalone="yes"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom">
  <channel>
    <title>Jam on Kvalimad</title>
    <link>https://kvalimad.dk/tags/jam/</link>
    <description>Recent content in Jam on Kvalimad</description>
    <generator>Hugo</generator>
    <language>da-dk</language>
    <lastBuildDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0000</lastBuildDate>
    <atom:link href="https://kvalimad.dk/tags/jam/index.xml" rel="self" type="application/rss+xml" />
    <item>
      <title>Konservering af planter</title>
      <link>https://kvalimad.dk/wiki/konservering-af-planter/</link>
      <pubDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0100</pubDate>
      <guid>https://kvalimad.dk/wiki/konservering-af-planter/</guid>
      <description>&lt;h1 id=&#34;konservering-af-planter&#34;&gt;Konservering af planter&lt;/h1&gt;&#xA;&lt;img src=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/konservering-af-planter/konservering-af-planter_hu_52aeccb6480cc7c7.webp&#34; alt=&#34;&#34; loading=&#34;lazy&#34;&gt;&#xA;&lt;p&gt;At bevare frugt og grøntsager på ubestemt tid kræver to ting: at inaktivere plantens egne enzymer (som forårsager selvnedbrydning) og at gøre miljøet uegnet for mikrober. Alle konserveringsmetoder opnår dette ved en kombination af at fjerne vand, tilsætte syre, tilsætte sukker, tilsætte salt, udelukke ilt eller anvende varme. Metoderne spænder fra forhistoriske (soltørring, gæring) til industrialderens (konservering på glas, frysetørring).&lt;/p&gt;&#xA;&lt;h2 id=&#34;tørring&#34;&gt;Tørring&lt;/h2&gt;&#xA;&lt;p&gt;Den ældste metode. At reducere vævets vandindhold fra ~90% til 5–35% skaber betingelser, hvor der er meget lidt, der kan vokse.&lt;/p&gt;</description>
    </item>
    <item>
      <title>Præcisionssyltetøj</title>
      <link>https://kvalimad.dk/wiki/praecisionssyltetoej/</link>
      <pubDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0100</pubDate>
      <guid>https://kvalimad.dk/wiki/praecisionssyltetoej/</guid>
      <description>&lt;h1 id=&#34;præcisionssyltetøj&#34;&gt;Præcisionssyltetøj&lt;/h1&gt;&#xA;&lt;img src=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/praecisionssyltetoej/praecisionssyltetoej_hu_f67ecbe1e9c3700d.webp&#34; alt=&#34;&#34; loading=&#34;lazy&#34;&gt;&#xA;&lt;p&gt;Traditionel syltetøjsfremstilling er termisk vold — kog hårdt, fordamp vandet, og håb at noget genkendeligt overlever. Ved 85°C med præcis temperaturstyring smager syltetøjet som den friske frugt, du startede med, og det er fuldt sikkert og ordentligt stivnet. Nøglen: &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/kulhydrater-i-madlavning/&#34;&gt;pektin&lt;/a&gt; behøver kun 83°C for at gelere, så alt over det ødelægger den smag, du kunne have bevaret.&lt;/p&gt;&#xA;&lt;h2 id=&#34;aromaproblemet&#34;&gt;Aromaproblemet&lt;/h2&gt;&#xA;&lt;p&gt;Hvis du kan lugte syltetøj fra den anden side af huset, er det smag, der fordamper — flygtige &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/smagskemi-i-urter-og-krydderier/&#34;&gt;aromastoffer&lt;/a&gt; på vej ud med dampen. Ved 100°C med kraftig kogning fungerer dampen som et fragtskib for aromamolekyler. Du får en dejlig køkkenduft og syltetøj, der smager af sukker med en erindring om frugt.&lt;/p&gt;</description>
    </item>
  </channel>
</rss>
