<?xml version="1.0" encoding="utf-8" standalone="yes"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom">
  <channel>
    <title>Barley on Kvalimad</title>
    <link>https://kvalimad.dk/tags/barley/</link>
    <description>Recent content in Barley on Kvalimad</description>
    <generator>Hugo</generator>
    <language>da-dk</language>
    <lastBuildDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0000</lastBuildDate>
    <atom:link href="https://kvalimad.dk/tags/barley/index.xml" rel="self" type="application/rss+xml" />
    <item>
      <title>Kornsorter</title>
      <link>https://kvalimad.dk/wiki/kornsorter/</link>
      <pubDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0100</pubDate>
      <guid>https://kvalimad.dk/wiki/kornsorter/</guid>
      <description>&lt;h1 id=&#34;kornsorter-majs-havre-rug-byg-og-oldtidskorn&#34;&gt;Kornsorter (majs, havre, rug, byg og oldtidskorn)&lt;/h1&gt;&#xA;&lt;img src=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/kornsorter/kornsorter_hu_36dab5704e98ca32.webp&#34; alt=&#34;&#34; loading=&#34;lazy&#34;&gt;&#xA;&lt;p&gt;Ud over hvede og ris har et dusin kornarter og flere pseudo-kornsorter præget menneskers kost på tværs af klimaer og kulturer. Hver har en distinkt kulhydrat- eller proteinkemi, der forklarer både dens kulinariske begrænsninger og dens særlige styrker. Flere (majs, ris, boghvede, quinoa, amarant, teff, hirse) indeholder intet gliadin — det protein, der er involveret i cøliaki — og er dermed sikre for glutenintolerante kokke.&lt;/p&gt;</description>
    </item>
    <item>
      <title>Ølbrygning</title>
      <link>https://kvalimad.dk/wiki/oelbrygning/</link>
      <pubDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0100</pubDate>
      <guid>https://kvalimad.dk/wiki/oelbrygning/</guid>
      <description>&lt;h1 id=&#34;ølbrygning&#34;&gt;Ølbrygning&lt;/h1&gt;&#xA;&lt;img src=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/oelbrygning/oelbrygning_hu_d6f3b3d931892616.webp&#34; alt=&#34;&#34; loading=&#34;lazy&#34;&gt;&#xA;&lt;p&gt;Øl er gæret korn — og i modsætning til druer indeholder korn stivelse frem for sukker, hvilket kræver et ekstra konverteringstrin, før gæren kan arbejde. Tre uafhængige civilisationer løste dette problem hver for sig: spyttenzymer (inkasternes chicha), skimmelsvampepræparater (østasiatisk &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/sake/&#34;&gt;koji&lt;/a&gt;) og maltning (Nærøsten, nu dominerende på verdensplan). Maltningstradition giver øl dens karakteristiske smag af græs, brød og stegning — smage der opstår fra de &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/maillard-reaktionen/&#34;&gt;Maillard-reaktioner&lt;/a&gt;, som er uløseligt forbundet med processen.&lt;/p&gt;</description>
    </item>
  </channel>
</rss>
