<?xml version="1.0" encoding="utf-8" standalone="yes"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom">
  <channel>
    <title>Bacteria on Kvalimad</title>
    <link>https://kvalimad.dk/tags/bacteria/</link>
    <description>Recent content in Bacteria on Kvalimad</description>
    <generator>Hugo</generator>
    <language>da-dk</language>
    <lastBuildDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0000</lastBuildDate>
    <atom:link href="https://kvalimad.dk/tags/bacteria/index.xml" rel="self" type="application/rss+xml" />
    <item>
      <title>Gæring</title>
      <link>https://kvalimad.dk/wiki/gaering/</link>
      <pubDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0100</pubDate>
      <guid>https://kvalimad.dk/wiki/gaering/</guid>
      <description>&lt;h1 id=&#34;gæring&#34;&gt;Gæring&lt;/h1&gt;&#xA;&lt;img src=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/gaering/gaering_hu_62e91cf2f3792a3.webp&#34; alt=&#34;&#34; loading=&#34;lazy&#34;&gt;&#xA;&lt;p&gt;Gæring er mikroorganismernes omdannelse af mad — gær, bakterier og skimmelsvampe. Det er en af de ældste og mest betydningsfulde madteknologier: brød, ost, yoghurt, vin, øl, sojasauce, eddike, chokolade, kaffe og kimchi er alle fermenterede fødevarer. I hvert tilfælde udfører mikrober arbejde, som mennesker ikke selv kan — de nedbryder komplekse molekyler til enklere, mere smagsfulde, mere fordøjelige eller bedre bevarede former.&lt;/p&gt;&#xA;&lt;h2 id=&#34;den-grundlæggende-mekanisme&#34;&gt;Den grundlæggende mekanisme&lt;/h2&gt;&#xA;&lt;p&gt;Gæring i streng biokemisk forstand er anaerob metabolisme — organismer der udvinder energi fra sukker uden ilt og producerer alkohol eller organiske syrer som biprodukter. I kulinarisk brug er begrebet bredere og dækker enhver mikrobiel omdannelse af mad.&lt;/p&gt;</description>
    </item>
    <item>
      <title>Yoghurt og fermenterede mejeriprodukter</title>
      <link>https://kvalimad.dk/wiki/yoghurt-og-fermenterede-mejeriprodukter/</link>
      <pubDate>Thu, 09 Apr 2026 00:00:00 +0100</pubDate>
      <guid>https://kvalimad.dk/wiki/yoghurt-og-fermenterede-mejeriprodukter/</guid>
      <description>&lt;h1 id=&#34;yoghurt-og-fermenterede-mejeriprodukter&#34;&gt;Yoghurt og fermenterede mejeriprodukter&lt;/h1&gt;&#xA;&lt;img src=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/yoghurt-og-fermenterede-mejeriprodukter/yoghurt-og-fermenterede-mejeriprodukter_hu_f63c5190a6ad86f7.webp&#34; alt=&#34;&#34; loading=&#34;lazy&#34;&gt;&#xA;&lt;p&gt;Fermenterede mejeriprodukter — yoghurt, creme fraîche, kefir — er &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/maelk/&#34;&gt;mælk&lt;/a&gt; eller &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/floede/&#34;&gt;fløde&lt;/a&gt; omdannet af mælkesyrebakterier. Bakterierne omsætter laktose til mælkesyre, som sænker pH, koagulerer kaseinproteiner, fortykker væsken og udvikler en syrlig smag. Resultatet er lettere fordøjeligt (lavere laktoseindhold), holder sig længere (syren hæmmer patogener) og smager mere af noget end den originale mælk.&lt;/p&gt;&#xA;&lt;h2 id=&#34;den-grundlæggende-reaktion&#34;&gt;Den grundlæggende reaktion&lt;/h2&gt;&#xA;&lt;p&gt;Mælkesyrebakterier — primært &lt;em&gt;Lactobacillus&lt;/em&gt;- og &lt;em&gt;Streptococcus&lt;/em&gt;-arter — forbruger laktose og udskiller mælkesyre. Når pH falder fra mælkens neutrale 6,6 mod 4,5, mister kaseinmicellerne deres elektriske ladning, klumper sig sammen og danner et gel, der holder på vandet. Det er den samme syrekoagulation som ved fremstilling af frisk &lt;a href=&#34;https://kvalimad.dk/wiki/ost/&#34;&gt;ost&lt;/a&gt;, bare stoppet på et andet tidspunkt.&lt;/p&gt;</description>
    </item>
  </channel>
</rss>
