#video opskrift nye populære
Pizza er efterhånden en af de mest almindelige retter at spise i Danmark. Der er et utal af måder at lave dem på, og de er faktisk alle korrekte. Min favorit er dog ubetinget en tyndbundet Margarita med hjemmelavet tomatsovs, basilikum og bøffel mozarella ... og så måske lige lidt kød ... og og så lige lidt løg ... og måske ...
læs mere ...

Chutney er et super tilbehør til både krydrede indiske retter og danske simreretter. Og Boller i karry. Den mest kendte er nok mangochutney, men rabarberchutney er mindst lige så godt, og en rigtig god variation.

læs mere ...

Er det havregrød eller rabarbergrød, eller måske jordbærgrød der er vores overordnede nationale grød? jeg ved det ikke. Men på den her årstid er det helt sikkert rabarbergrød. Den tager 10 minutter at tilberede, og den har masser af smag.

læs mere ...

Den nemmeste rabarberopskrift der findes. I hvert fald af dem som jeg kender. En usædvanlig måde at lave rabarber på som kan bruges til mange ting. Jeg har fx brugt det som surt sødt tilbehør til laksetatar, yoghurt, braisseret kød, i mindre stykker i en salat eller på/i sin hjemmelavede sorbet eller i kager mm. Kun fantasien sætter grænsen.

Man får også en god rabarbersirup ud af det som man kan tynde op med lidt vand og bruge som saftevand, eller i en rabarber mojito.

læs mere ...

Rabarbersorbet er kun til et lave i en meget kort periode. Simpelthen fordi rabarbersæsonen er så kort. Så det er med at få det prøvet imens man kan. Det smager af forår og man kan glæde sig til det hvert år, efterhånden som bladene begynder at komme på træerne. Det er en dejlig cremet, luftig og velsmagende sorbet, som mindst er på højde med alt hvad man kan få af frugter fra udlandet. Uanset årstiden.

læs mere ...

Kikærter er billige, sunde og kan bruges til et utal af retter. Desværre skal de sættes i bløde mange timer før man kan koge dem. Hvem af os husker det? Så ender det som regel med kikærter på dåse, eller med at lave noget andet. Heldigvis kan man tilberede dem på under en time med en trykkoger.

læs mere ...

Den sidste dag i Lissabon fik jeg grillet blæksprutte. Det var en dejlig ret, så den har jeg genskabt her. Blæksprutte er ikke noget jeg har fået så tit, så det er sjovt at prøve når man kommer til et land hvor de spiser det meget. De havde også nogle virkelig gode tilberedninger.

læs mere ...

En af de helt traditionelle kager fra Lissabon er deres cremetærte. Det er en meget simpel men utroligt smagfuld kage. Det er ikke så mærkeligt at den er blevet populær i hele verden.

læs mere ...

Sommer og jordbær hænger sammen. Vi er vokset op med jordbær med fløde på. Hvis man har haven fuld af jordbær så kommer der tit så mange jordbær på samme tid at man simpelthen ikke kan nå at spise dem. Så er det godt at kunne en opskrift på jordbærsaft der kan gemmes til senere eller drikkes når det er varmt.

læs mere ...

En af de hurtigste og nemmeste retter jeg kender, der også smager godt. Jeg bruger den ind imellem til madpakke fordi der er meget mad på lidt plads. Hvilket jo er praktisk når man skal bære på maden. Salaten er dog lige så god som tilbehør til aftensmaden. Specielt hvis du styrketræner og skal have så meget protein som muligt.

I denne kvalilog laver jeg mig en madpakke af 3 bønne salat til at tage med på Superbooth i Berlin. Superbooth er verdens største syntesizer festival. Man kommer til festivalen via en bådtur ned af Spree.

læs mere ...

Mælkekefir er ikke så sædvanligt at lave selv, men det er utroligt nemt. Det virker både ved stuetemperatur og i køleskabet. Det sværeste er at få fat i nogle kefir gryn til at starte med. Der skal man "kende nogen der kender nogen". Der er også en helt simpel opskrift på en kefir smoothie.

læs mere ...

Hvert år når vinteren tilsyneladende er uden ende så er asparges en af de første nye grøntsager der kommer i sæson. Det gør mig i lige godt humør hvert år. De grønne asparges er gode at bruge med andre retter, men de hvide asparges kan man spise næsten uden at gøre noget ved dem. Fx kogte og med lidt smeltet smør og en skive citron. Eller som her med hollandaise og lidt af årstidens andre grøntsager som pynt.

læs mere ...

Pesto er en af de bedste måder at bruge krydderurter på, og man kan lave pesto af næsten alle de "fine" etårige krydderurter. Ramsløgpesto er nok min favorit. En kraftig men fin smag. Ramsløgsæsonen er kortere end nederdelen på en realitystjerne, så det er med at komme af sted når tiden er til det. Dette er også den første video jeg laver som en "vlog" hvor jeg kommer ud af køkkenet og møder verden. Jeg jagter ramsløg I skovene omkring Wannsee nær Berlin.

læs mere ...

De almindelige store kinesisk inspirerede forårsruller vi typisk spiser i Danmark er såmænd fine nok, men de kan overhovedet ikke måle sig med den vietnamesiske. Den er lille, saftig og sprød på samme tid. Fyldet smager som en blanding af frikadelle og fiskefrikadelle og dyppesovsen er fyldt med syre, sødme og umami. Den er også glutenfri, for dem der ikke bryder sig om glutener.

læs mere ...

Alle danskere kender forårsrullen. Den friturestegte pandekage fyldt med fars og kål. Den er god. Men overraskende nok er den vietnamesiske forårsrulle mindst lige så god. Den er endda forårsrullens diametrale modsætning. Rispapir i stedet for pandekage. Rå i stedet for friturestegt. Rå grøntsager og let kødfyld i stedet for stegt fars.

Det er den perfekte forret eller en dejlig "let" frokost. Det er også en god måde at snyde ungerne til at spise nogen grøntsager. Rullerne kan varieres med lige det fyld man har lyst til, så de passer i enhver smag. Endnu en af mine asiatiske yndlingsretter.

læs mere ...

Gateau marcel er en chokolademousse hvor en del af den bliver bagt, og den anden del fortsætter livet som chokolademousse. Så fra den samme dej får man både bund og fyld. Det er den eneste kage jeg kan mindes at det sker i. Så den er nem at bage, og den smager udelukkende af den chokolade man bruger. Så brug en rigtig god chokolade. Kagen er det værd.

Jeg har ændre mængderne en lille bitte smule fra den originale opskrift, og så bruger jeg lidt revet appelsinskal.

læs mere ...

Pho er den vietnamesiske udgave af den danske hønsekødsuppe med kød og melboller. Forskellen er at den mere bliver brugt som et princip end som en egentlig opskrift. Selve grundsuppen er simpel, men fyldet kan varieres i det uendelige.

læs mere ...

Når man laver noget tit er det vigtigt at det er nemt at lave, og hvis man ved fonden kun skal bruges til suppe, så er det her en god genvej. Den allermest simple fond du kan lave, som kun består af kyllingelår og vand. Normalt er der kød, knogler, grøntsager og krydderurter i en fond. Men  når man laver supper så kommer man jo grøntsager og krydderurter i suppe, så behøver det ikke også at være i fonden.

Jeg ved godt at jeg efterhånden har en hel del opskrifter videoer med fond, men for mig er det en helt grundlæggende bestanddel af den mad jeg laver. Om vinteren laver jeg typisk en portion fond hver uge til suppe og saucer, og jeg gider heller ikke altid at skrælle og rense en masse grøntsager til min fond. Så bruger jeg den her.

læs mere ...

Min yndlingsauce fra det asiatiske køkken har jeg også afluret fra min lokale vietnamesiske restaurant. Som regel får jeg den til sprødstegt kylling eller and. Det er endnu en ret der er meget velegnet til en travl uge. Den tager 5 minutter at lave og smager helt forrygende. Den er naturligvis bedst med friske grøntsager der er kogt et par minutter så de er "al dente", men den er næsten lige så god med frosne grøntsager.

læs mere ...